Fodbold nyheder

PSG vil have Icardi permanent

Af Christian Kern Hansen

Ifølge det italienske medie Corierre dello Sport er PSG klar til at udløse Mauro Icardi´s frikøbsklausul.

Article image
Ritzau-Scanpix

Mauro Icardi blev i sidste øjeblik i sommerens transfervindue sidste år udlejet til den franske hovedstad, nærmere bestemt PSG fra italienske Inter. Lejeaftalen står til at udløbe den 1.juli, og som følge af den nuværende Corona-krise er det endnu uvist om argentineren får mulighed for at optræde yderligere i denne sæson for de franske mestre.

Den argentinske landsholdsangriber har ellers leveret glimrende præstationer for den franske hovedstadsklub, i det han i 30 kampe for PSG har scoret hele 20 mål. Det gode scoringsgennemsnit har franskmændene tilsyneladende tænkt sig at handle på, og ifølge det italienske medie Corierrre dello Sport er PSG klar til at udløse den frikøbsklausul som var en del af den lejeaftale som parterne indgik tilbage i starten af september-måned sidste år.

Frikøbsklausulen er på cirka 525 millioner danske kroner.

Ifølge Daily Mail skulle også italienske storklubber som Juventus og AC Milan være interesseret i at hente argentineren på en permanent kontrakt denne sommer, men det kan gå hen og blive udfordrende at få realiseret det, da frikøbsklausulen giver PSG førsteret til at købe argentineren fri af sin kontrakt med Inter.



Mere om Mauro Icardi

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik