LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Christian Bang Jensen

Spansk avis: Kane til Madrid?

Ifølge den spanske sportsavis Sport, holder Real Madrid og præsident, Florentino Perez, et vågent øje mod London i jagten på en ny angriber.
Selvom der ikke er udsigt til fodbold, er Real Madrid-præsident, Florentino Perez, begyndt at lægge planer for den kommende sæson. Her er jagten især gået ind efter en ny 9’er, og den mand, der skal udfylde holdet i Los Blancos-truppen, kan være engelske Harry Kane. Sådan skriver den spanske sportsavis Sport mandag.

Til den forreste plads på Santiago Bernabéu har Real Madrid længe manglet et alternativ til franske Karim Benzema, efter sommerens nyerhvervelse Luka Jovic er faldet fuldstændig igennem i Madrid, mens Zinedine Zidane heller ikke har meget tiltro til klubbens egenudviklede Mariano.

Zinedine Zidane har tidligere udtalt, at han i fremtiden godt kunne se Real Madrid spille med to angribere, da det er den formation Karim Benzema fungerer bedst i.

Harry Kane har imidlertid en kontrakt til 2024 og manager Jose Mourinho har ingen intension om at sælge stjerneangriberen, som han anser for at være essentiel for Tottenham. Dertil er Spurs notorisk kendt som en af Europas sværest klubber at forhandle transferovergange med på grund af klubbens chairman Daniel Levy. Dette har Real Madrid oplevet flere gange på førstehånd.

I 2012 købte Los Blancos Luka Modric for cirka 250 millioner kroner, mens man i 2013 måtte punge rekordsummen på 750 millioner kroner ud for Gareth Bale.

Dog har angriberen ifølge Sport ladet døren være åben for en eventuel transfer, hvis han ikke føler, at Tottenham bevæger sig i den rigtige retning.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder