LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Henrik Varbøl Andersen

Leipzig vil beholde lejesvende

Den tyske storklub overvejer permanente aftaler til to profiler.
Tjekkiske Patrik Schick og spanske Angelino blev i januars transfervindue hentet ind på leje fra AS Roma og Manchester City. Begge har haft stor succes i RB Leipzig. Så stor at klubben nu overvejer at hente begge spillere permanent, skriver den tyske avis Bild.

Siden skiftet har Schick scoret 7 mål i 15 Bundesliga-kampe og Angelino har været med i samtlige kampe på venstre wingback siden skiftet fra Manchester City. Begge spillere har ifølge Bild passet perfekt ind i træner Julio Nagelsmanns taktik. I lejeaftalerne har klubben indtil 15. juni til at gøre brug af købsoptionerne på spillerne. Købsoptioner på små 220 millioner for hver spiller.

Ifølge Bild er det heller ikke på grund af det sportslige, at Leipzig endnu ikke har gjort aftalerne permanente. Corona-krisen har gjort, at klubben ikke vil købe de to spillere nu, da de vil vente og se hvad der sker på den anden side af krisen. Sportsdirektør Markus Krösche udtaler til avisen:

- Heldigvis har vi stadig lidt tid at gøre med på grund af klausulerne og til at træffe beslutningerne. Det er klart, at der er to spillere, der er meget gode for os, og hvor vi overvejer at samarbejde med dem på lang sigt.

Måske er vi allerede ved at se en af de langvarige effekter ved corona-virussen i fodboldens verden.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder