Southampton - Burnley

England: Premier League
Southampton D. Ings (18)
St. Mary's StadiumFuld tid1-2Tilskuere: 26.302
Burnley A. Westwood (2), M. Vydra (60)
LineupReferat

Burnley fik fuldt udbytte i vandkamp

Af David Øhrstrøm

To af ligaens mest formstærke hold tørnede sammen i et klassisk midteropgør.

Article image

I et regnfuldt opgør, hvor begge hold så småt kunne begynde at sige sig fri fra nedrykning, havde vi to danskere på banen fra start. Anfører for Southampton, Pierre-Emile Højbjerg, var som altid med og landsmanden, Jannik Vestergaard, havde ligeledes fået plads i hjemmeholdets startopstilling.

De to danskere kunne dog ikke gøre meget, da Burnley, efter mindre end to minutter, bragte sig foran på et højst besynderligt mål. Southamptons Danny Ings lod, af uforklarlige årsager, et hjørnespark fra udeholdets, Ashley Westwood, passere forbi ved forreste stolpe, og bolden sejlede direkte i mål uden chance for målmand eller forsvar.

Efter små tyve minutter viste Danny Ings dog, hvorfor han er noget bedre i den angribende ende, da han, uden meget betænkningstid, tog et par træk og, fra kanten af feltet, klappede bolden ind ved nærmeste stolpe. I en intens første halvleg virkede Southampton generelt ovenpå, og fem minutter efter udligningen var, Vestergaards forsvarskollega, Jack Stevens, tæt på at give ”Saints” føringen, da hans hovedstød ramte overliggeren ved halvlegens sidste store chance.

Regnen fortsatte med at vælte ned i anden halvleg, men det så ikke ud til at påvirke Burnley, hvor indskiftede, Matej Vydra, blev matchvinder, da han efter en lang aflevering bragede udeholdet i front efter en times spil. Hjemmeholdet prøvede at lægge pres på i den sidste halve time, men udover en stor chance til Højbjerg, der skød lige på målmanden, var de reelt ikke i nærheden af en udligning.

Southampton fik derfor igen bekræftet, hvorfor de er rækkens dårligste hjemmehold, og hvor Burnley så små kan skimte de europæiske pladser i horisonten, efter dagens sejr, skal ”Saints” nu sørge for at holde en sikker afstand til nedrykningsstregen.

Relaterede artikler

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik