LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Obaida El-Itr

Klopp: Derfor er vi svære at slå

Jurgen Klopp sætter ord på, hvorfor Liverpool-mandskabet er så svære at bryde ned.
Liverpool har endnu ikke tabt en eneste kamp i Premier League, og det skal gå gruelig galt, hvis de forsvarende Champions League-mestre, skal smide føringen i Premier League.

I et interview, som Liverpools officielle hjemmeside har bragt, fortæller den tyske manager, hvorfor det kan være så svært at få tre point, når modstanderen hedder Liverpool.

- Der er forskellige stykker, du skal sammensætte. Vi er dominerende, når vi har bolden, og vi er virkelig disciplinerede, når vi skal forsvare. Det er de to vigtigste ting, siger den tidligere Dortmund-træner.

- Vi er fleksible med bolden, vi er uforudsigelige med og uden bolden, hvordan vi forsvarer og angriber. Vi ved, at vi var nødt til at overvinde virkelig vanskelige øjeblikke i de fleste af disse kampe.

- Det er noget, du er nødt til at lære gennem årene for at kunne forblive rolig i disse situationer. For ikke at blive usikker eller miste selvtilliden i disse øjeblikke. Vi ved, at vi altid i det mindste kan skabe en chance; hvis vi ikke kan score et mål, kan vi skabe en chance, og det er meget, meget vigtigt.

- Der er mange grunde til, at vi er stabile. Men det mindset og koncentrationsniveau, drengene har vist, er sandsynligvis den vigtigste årsag.

Udover Premier League har Liverpool stadig muligheden for at vinde FA Cuppen og Champions League.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder