Fodbold nyheder

Sky:
Politano nærmer sig Napoli-transfer

Af Stefan Lindahl

Matteo Politano skal til lægetjek i Napoli på mandag, meddeler medie.

Article image

Sky Sport Italia meddeler lørdag eftermiddag, at Inters italienske kant-spiller Matteo Politano skal til lægetjek i Napoli mandag. Alle andre aspekter i forbindelse med et skifte skulle være på plads.

Mediet beretter, at Napoli låner Politano i 18 måneder for 19 mio. kroner. Efter de 18 måneder vil en købsobligation blive aktiveret, og så indkasserer Inter yderligere 145 mio. kroner.

Derfor ser det endelig ud til, at Politano, der tidligere på måneden missede et skifte til Roma, da de to klubber ikke kunne blive enige, får sit skifte væk fra topklubben Inter. Den italienske kant-spiller har haft meget svært ved at finde spilletid i Antonio Contes 3-5-2-formation. Det skulle dog ikke være et problem for Napoli-træner Gennaro Gattuso at finde plads til Politano i trænerens foretrukne 4-3-3-formation.

26-årige Politano har siden sommeren 2018 spillet for Inter. I 63 kampe for milaneserne har Politano scoret seks gange og lagt op til et tilsvarende antal scoringer.

Mere om Matteo Politano

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik