Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Europa: Champions League
FT
0 - 3
(0 - 0)
Donetsk
Atalanta
Dodô (77)
T. Castagne (66), M. Pašalić (80), R. Gosens (90)
Christian Bang Jensen

Atalanta videre på trods af dårlig start

Selvom man taber de første tre kampe i et europæiske gruppespil, kan man godt gå videre alligevel. Det har Atalanta her til aften bevist, da de med en stensikker 3-0-sejr over ukrainske Shakhtar Donetsk
Efter tre spillerunder så det ud til, at de italienske Champions League-debutanter, Atalanta, var kommet på dybt vand i det store europæiske hav, vi kalder Champions League. Her er der mange store fisk, som man skal slås med, og det skulle lille Atalanta lige vende sig til.

Men med uafgjort mod Manchester City i fjerde runde og en sejr over Dinamo Zagreb i femte, var italienerne pludselig i en situation, hvor de selv kunne afgøre deres videre skæbne. Det kunne modstanderen fra Ukraine Shakhtar Donetsk dog også. Vinderen af kampen ville have gode muligheder for at gå videre fra gruppen, og det blev altså de italienske debutanter, som kunne fuldføre comebacket og tage andenpladsen i gruppen.

I det 66. minut kom italienerne i front. Efter et fint og gennemspillet angreb, endte bolden for fødderne af den 24-årige belgier Timothy Castagne, der i to omgange fik bolden forbi rutinerede Andrij Pyatov i Shakhtar Donetsk-målet.

Det pressede Shakhtar Donetsk frem på banen, men også frustrationerne. Den unge brasilianske forsvarspiller Dodo trak et rødt kort i det 77. minut efter at have slået en Atalanta-spiller i ansigtet, og dermed så opgaven pludselig helt uoverskuelig ud for det ukrainske mandskab.

Slemt gik til værre, da Mario Pasalic efter et frispark ude ved hjørneflaget kunne stikke en lang tå på indlægget og bringe Atalanta foran 2-0 i det 80. minut.

Det blev også til 3-0 i kampens overtid ved tyske Robin Gosens.

Dermed klarede Atalanta sig videre fra gruppespillet, selvom man havde lagt ud med at tabe de første tre kampe i gruppespillet.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER