Fodbold nyheder

Ajax-anfører: Penge giver dig ikke lykke

Af Tobias Mølgaard Sørensen

Serbiske Dušan Tadić afviste et stort og indbringende skifte til kinesisk fodbold i sommer, og han forklarer nu, hvilke overvejelser han havde omkring sin fremtid.

Article image
Ritzau-Scanpix

Det blev til fire år i den engelske Premier League, hvor angriberen tørnede ud for Southampton med svingende succes. Han valgte derfor at tage til Ajax, hvor han nu bærer anførerarmbåndet. I Ajax har han opnået store ting sammen med resten af holdet, og de nåede blandt andet semifinalerne af sidste års Champions League, hvor de måtte se sig slået af Tottenham på reglen om udebanemål.

Den 31-årige serber blev i sommeren kontaktet af Kina, hvor en unavngiven klub eftersignende tilbød ham over 300 millioner kroner for en tre-årig-kontrakt. Han valgte at sige nej tak til udfordringen og ikke mindst til de mange penge.

- Det var noget vanvittigt noget, ja. Du kan blive helt skør af at tænke på de penge. Jeg havde mere end et tilbud i sommer, men du bliver nødt til at lytte til dit hjerte. Jeg tror ikke, at penge er alt i den her verden. Lykke er noget, du ikke kan købe dig til, og jeg føler mig rig indeni ved at være her i Ajax og spille for klubben, sagde Dušan Tadić i et længere interview til The Guardian.

Mere om Dušan Tadić

Mere om Ajax

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik