LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Tobias Mølgaard Sørensen

Avis: Shaqiri vil væk fra Liverpool

Den schweiziske fløjspiller virker som den glemte mand i Liverpool, og han har været ude og ytre, at han gerne vil forlade klubben.
Den lille schweizer med det lave tyngdepunkt og gigantiske lægmuskler, Xherdan Shaqiri, har ifølge Football Insider fortalt sine nærmeste venner, at han ikke længere ser sig selv hos de forsvarende Champions League-vindere, hvor han virker som en glemt figur på sidelinjen.

Han kan ikke se, hvordan han nogensinde får muligheden for at sætte enten Mohamed Salah eller Sadio Mané af holdet, og derfor vil han gerne prøve noget nyt, hvor han kan få kontinuerlig spilletid.

I et nyligt interview med Schweizer Illustrierte var den 28-årige spiller ude og fortælle om sine frustrationer i Liverpool.

- Selvfølgelig er jeg utilfreds med, at jeg ikke får mere spilletid, fortalte den schweiziske troldmand.

- Jeg har ingen problemer med manageren, fordi han ved, at jeg er klar til at spille.

Muligheden for mere spilletid i den nærmeste fremtid er dog til stede, efter Mohamed Salah er blevet langtidsskadet.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder