Avis: Sarri har gjort det bedre end Conte og Allegri
Juventus kvalificerede sig til knockout-runderne af Champions League efter de første fire spillede kampe i deres gruppe, og Sarri slår dermed Conte og Allegri.
Maurizio Sarri skiftede i sommer tilværelsen i London ud med et job i Torino, da han skiftede fra Chelsea til Juventus. Han har allerede bevist, at han besidder store trænerkompetencer. Juventus kvalificerede sig i onsdags efter en 2-1-sejr mod Lokomotiv Moskva til ottendedelsfinalerne af Champions League. Det lykkedes ikke for Antonio Conte og Massimiliano Allegri i deres første sæson som Juventus-træner, hvor de skulle helt frem til sidste runde for at sikre sig kvalifikationen.
Italienske Gazzetta kiggede på andre statistikker, som viser, at Sarri har haft en bedre første sæson end de to førnævnte trænere. Conte fik efter de første 11 runder 25 point i Serie A, og Allegri fik i 2014 hele 28 point. Netop nu har Sarri overhalet de to tidligere Juventus-trænere, og han har skaffet klubben hele 29 point.
Desuden har Sarri i forhold til Allegri tre andre styrker. Sarri har et højere mandskab, de sender flere skud afsted mod mål, og de generobrer bolden højere oppe på banen.
Sarris Juventus-hold tager på søndag imod AC Milan, der ikke har fundet formen efter deres trænerskifte.