Fodbold nyheder

Arsène Wenger - 70 år

Af Torsten Brix

Den 22. oktober 1949 blev Arsène Wenger født i Strasbourg – franskmanden endte med at blive den længst siddende og mest succesfyldte Arsenal-manager nogensinde, og som Indkast.dk kigger nærmere på.

Article image

Årstallet er 1996, Arsenal har fyret Bruce Rioch. Arsenals ledelse begrundede fyringen af skotten med hans manglende forståelse for hvilke transfermidler, der var til rådighed. Bruce Rioch havde jævn succes med Arsenal. Den skotske manager fik én sæson i Arsenal nemlig 1995-96-sæsonen. I den sæson guidede han Arsenal til en UEFA Cup-plads via en femteplads i Premier League. Den blev opnået på den sidste spilledag af sæsonen på bekostning af Everton, Blackburn Rovers og ikke mindst Arsenals ærkerivaler - Tottenham Hotspur. Arsenal og Rioch nåede også til Liga Cup semifinalen, men tabte på et udebanemål til Aston Villa og blev efterfølgende slået ud af FA Cuppen i tredje runde af førstedivisionsklubben Sheffield United.

Efter afskedigelsen af Bruce Rioch stod Arsenal uden manager. Mange aviser pegede på FC Barcelona-træner Johan Cruyff som ny Arsenal-manager, men Arsenals viceformand David Dein ville det anderledes. Dein var blevet anbefalet at hyre Arsène Wenger af det franske landsholds tekniske direktør Gerard Houllier.

Arsenal annoncerede ansættelsen af Wenger d. 30. september 1996. Arsène Wenger blev den første manager, som Arsenal nogensinde havde haft, der var født udenfor de britiske øer. Selvom Arsène Wenger var blevet rygtet til stillingen som teknisk direktør for det engelske fodboldforbund, var han umiddelbart en ukendt karakter i det engelske. Den engelske avis Evening Standard havde endda overskriften - Arsène WHO? som reaktion til Wengers ansættelse.

Det gik hurtigt op for englænderne, at Arsène Wenger var anderledes, end hvad man ellers havde set i engelsk fodbold. Arsenals anfører Tony Adams var kendt for sine byture og drukvaner, men dem fik Arsène Wenger sat en stopper for. Wenger konfronterede Adams med hans alkoholmisbrug. Det fik Adams til at skære ned på sit misbrug. Tony Adams har efterfølgende takket Wenger for at give ham flere år som aktiv på grund af den livstilsændring, som Arsène Wenger påtvang ham.

I hans anden sæson vandt Arsenal både Premier League og FA Cuppen. Arsenal-holdet var blevet afskrevet af mange journalister, da holdet hjemme på Highbury tabte 1-3 til Blackburn Rovers. Der var på daværende tidspunkt hele tolv point op til førerholdet fra Manchester United, og med kun ni spilledage tilbage lykkedes det alligevel for Arsène Wenger og Arsenal at vinde det engelske mesterskab med to runder tilbage. Succesen blev bygget på en defensiv stamme bestående af Nigel Winterburn, Tony Adams, Steve Bould, Lee Dixon og Martin Keown, der holdt målet rent i syv sammenhængende Premier League-runder mellem januar og marts 1998. Den solide defensiv fungerede godt i et stærkt samarbejde med Wengers nye indkøb i form af Vieira, Overmars og teenage-angriberen Nicolas Anelka. Nu kaldte Evening Standard ikke længere Arsène Wenger for Arsène WHO?.

De følgende par sæsoner var forholdsvis golde for Arsenal med en serie af ligeved-og næsten-oplevelser. I 1998-99-sæsonen lykkedes det ikke for Arsenal at genvinde ligaen. Man tabte ligaen til konkurrenterne fra Manchester United med et sølle point på den sidste dag i sæsonen. “United” eliminerede også Arsenal i FA Cuppen i ekstra tid på et mål af Ryan Giggs i semifinalen. Et år senere tabte Arsenal UEFA Cup-finalen mod Galatasaray i København og i 2001 blev holdet slået af Liverpool i de sidste ti minutter af FA Cup-finalen. Det var en hård tid for Wenger, der måtte tænke anderledes for at få succes tilbage på menuen for Arsenal.

Wenger besluttede sig for at bringe nye spillere til truppen. Her overraskede Wenger specielt Arsenals fans med én bestemt spiller. Han overraskede ved at hente Tottenham-spilleren Sol Campbell, hvis kontrakt var udløbet hos rivalerne. Han havde lovet “Spurs” tilhængere, at han ikke ville forlade klubben, men da en mulighed som Arsenal dukkede op, kunne han ikke sige nej. I den efterfølgende sæson fik Wenger igen hentet “The Double” hjem til London og Arsenal.

Arsenal slog i FA Cuppen London-holdet Chelsea på mål scoret af Ray Parlour og Frederik Ljungberg. Kronen på værket var dog, da Sylvain Wiltord scorede i det 57. minut på Old Trafford. Arsenal havde genvundet mesterskabet fra Manchester United - på Manchester Uniteds egen hjemmebane, Old Trafford. Arsenal havde sikret sig sit 12. Mesterskab.

I den efterfølgende sæson udførte Wengers Arsenal den perfekte sæson - en sæson uden nederlag. I alt blev det til imponerende 49 kampe uden nederlag. Holdet blev kaldt “The Invincibles”. Det var forståeligt nok første gang i Arsenals historie, at denne bedrift blev udført. Wenger er den mand, der har gjort tingene “for første gang” flest gange i Arsenals historie. Han er blandt andet også den første Arsenal-manager, der har bragt klubben til en Champions League-finale - blot 14 minutter fra sejr. Kampen blev tabt til FC Barcelona.

Wenger er om nogen, manden der har reformeret Arsenal fra at være en middel-topklub, der en gang imellem spiller med om de europæiske pladser til en klub i Europas absolutte elite. Wenger fuldførte derudover i samarbejde med Arsenals ledelse skiftet fra det gamle Highbury til det spritnye Emirates Stadium. Wenger stod selv for designet til Arsenals omklædningsrum, og han var med i alt.

Arsenal fik under Wengers ledelse også opgraderet sit træningsanlæg, og ordet talentarbejde fik en helt ny betydning i klubben. Arsenal fik sit eget talentakademi, hvor ungdomsspillerne kan bo og spille fodbold på fuld tid. Da Arsenal flyttede til Emirates Stadium, lagde Wenger også en ny strategi på transfer-området. I stedet for at hente dyre spillere fra Europas topklubber valgte Arsenal i stedet at satse på talentudviklingen. En spiller som Cesc Fàbregas var allerede blevet kørt i stilling til at overtage efter Vieira, der havde forladt klubben til fordel for italienske Juventus. Fàbregas blev hurtigt en favorit, både hos Wenger, men også hos Arsenals fans.

Den nye stil kunne man også se på Arsenals formation, der havde ændret sig fra den traditionelle 4-4-2 til en ny offensiv 4-5-1. Arsenal var begyndt at spille flydende offensiv fodbold med angribende wing-backs. Kreatøren på midtbanen Cesc Fàbregas styrede tempoet, og Arsenal blev nu sammenlignet med de spanske mestre fra FC Barcelona for deres flotte offensive fodbold.

Arsenals nye generation var en blanding af britiske spillere og spillere fra hele verden. Spillere som Theo Walcott, Jack Wilshere, Aaron Ramsey, Kieran Gibbs og Alex Oxlade-Chamberlain var i samme trup som Cesc Fàbregas, Alexandre Song, Carlos Vela, Samir Nasri, Nicklas Bendtner, Wojciech Szczesny, Emmanuel Frimpong, Abou Diaby, Francis Coquelin, Denilson og Joel Campbell i en ung alder. Mange var kommet igennem akademiet og havde fået debut for førsteholdet. Wengers nye udfordringer hos Arsenal blev at finde det rette mix mellem talenter og rutinerede kræfter for at vinde nogle titler tilbage til London-klubben.
Det lykkedes ikke så godt som tidligere, og Arsenals største triumfer kom omkring årtusindeskiftet, hvilket pudsigt nok også var der, hvor det franske landshold – med flere Arsenal-spillere – også opnåede store triumfer.

Så antallet af besøg på ”Cocorico Italiano Restaurant” blev færre, jo længere Wenger kom hen i Arsenal-tiden. Wenger besøgte nemlig ofte spisestedet på London High Road og spiste favoritterne – Risotto Primavera eller Linguine con Tonno, men han kom aldrig på stedet efter et nederlag.

Ikke langt derfra har Wenger boet i mange år - i Totteridge – også efter skilsmissen fra sin mangeårige partner Annie Brosterhous. De lokale i området beretter fortsat om, hvordan Wenger stadigvæk cykler en tur i det sydlige Hertfordshire, som han også gjorde i de 22 år han var Arsenal-manager.

I den periode var hans største rival – Sir Alex Ferguson – og de stoppede næsten samtidig, men de har gjort det på to vidt forskellige måder. Mens skotten stort set er til alle kampene for kriseramte United, så har Wenger i de første 17 måneder efter bruddet med Arsenal ikke været på Emirates.

I stedet har "Le Professeur" brugt tiden på pianotimer, amerikansk historie samt holdt sig i god form, og han ligner ikke en mand på 70 år – modsat Sir Alex på den tid i sit liv. At han mentalt også fortsat er skarp, viste han fornyelig, da han holdt tale til ”The London Dinner”, som hyldede ham. Franskmandens tale varede tyve minutter og blev efterfølgende rost meget. De tyve minutters tale blev klaret uden notater – eller andre hjælpemidler.

Derudover var han også til et event fornyelig, hvor han talte fra talestolen i flere timer med sin ven – journalisten Christian Jeanpierre – modsat eventets sidste taler Eric Cantona, der forlod arrangementet efter 45 småpinlige minutter. Wenger talte om mange forskellige emner – blandt andet om fodbold og om, hvordan han havde store problemer med at sove fra marts til maj i de 22 år, hvor han var manager i Arsenal. 22 år hvor 19 år i træk var med Champions League-fodbold.

Denne bedrift taler for sig selv, men hvad skal der ske i fremtiden med Wenger? Han var været nævnt som FIFA’s tekniske direktør efter Marco van Basten og Zvonimir Boban er stoppet, og ifølge hans venner skulle han være fristet af tilbuddet, da han ifølge dem savner ”at blive hørt”. En af hans allerbedste venner er David Dein, der hentede ham til Arsenal, og han sagde fornyelig, at Wenger ville komme tilbage til fodbolden. Det må fremtiden vise… en spændende fremtid, der i starten af 2020 byder på Wengers memoir ”My life in red and white”, og sjældent har en titel været mere rammende.


Mere om Arsenal

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik