LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Torsten Brix

Delaney – i midterciklen

Indkast.dk har talt med en glad Dortmund-spiller om situationen i Ruhr-distriktet samt på det danske landshold, hvor Thomas Delaney blot var en verdensklasseredning fra Kasper Schmeichel fra at blive en gigantisk skurk…
Tidligere har Thomas Delaney fortalt i Jyllands-Posten, at han var frustreret, efter han ikke havde fået et eneste spilleminut i sæsonens første fire kampe, Super Cuppen og tre bundesligakampe, men sidenhen er tendensen ændret. Det er en meget opløftet Delaney, som Indkast.dk taler med – meget passende i midtercirklen på en fodboldbane.

- Denne sæson har mindet meget om de andre år, som jeg har haft i professionel fodbold – altså lidt op og ned.

I sommeren 2018 blev Thomas Delaney solgt fra Werder Bremen til Borussia Dortmund for 150 millioner kroner efter kun 18 måneder i den nordtyske klub, hvortil han kom efter en succesbelagt periode i FC København. Så umiddelbart ikke meget nedtur over det.

Dortmund har dog kun hentet 12 point i sæsonens første syv kampe, så det skal de gerne have forbedret – blandt andet efter tre kampe imod Werder Bremen, Eintracht Frankfurt og Freiburg, som sluttede 2-2. Masser af spilletid i disse kampe til danskeren, som beretter:

- Jeg er meget tilfreds, hvor jeg står lige nu. Vi kunne godt være lidt højere i tabellen med Dortmund, men vi er godt med. Derudover går det også godt på landsholdet, siger Delaney til Indkast.dk.

I overtiden af landskampen imod Schweiz var Delaney tæt på at lave selvmål, men en verdensklasseredning fra Kasper Schmeichel stoppede for dette. Episoden husker Delaney på følgende måde:

- De får et frispark, hvor vi kommer til at stå lidt for dybt, da der kommer lidt kaos til sidst. Jeg har på fornemmelsen, at der en fyr eller to bagved mig, der er klar til at prikke bolden ind, så jeg føler, at jeg bliver nødt til at ramme bolden og får den til højre for mig til hjørnespark. Da jeg rammer bolden har jeg ingen anelse om, hvor bolden vil ryge hen, men jeg fornemmer på tilskuerne, at Kasper Schmeichel har reddet bolden. Jeg gør mit job og han gør sit… så jeg skylder ham altså ikke en øl, slår en storsmilende og tydeligvis lettet Delaney fast, inden han fortsætter:

- Det tog lidt tid, inden jeg faldt i søvn lørdag nat, da adrenalinen lige skulle falde ned… det var sgu en god aften.

Danmark er kommet meget tættere på EM-slutrunden, så det går rimeligt for Delaney for tiden – både på landshold og klubhold:

- Jeg spiller jævnligt begge stedet, så jeg er klar. Så for tiden er jeg sgu en glad dreng…

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder