Fodbold nyheder

Messis besked til Barcelona:
Gør med ham, som i gjorde med mig

Af Mads Sigh Lund Andersen

Messi mener, at stortalentet, Ansu Fati, vil have bedst af en gradvis implementering på holdet.

Article image

La Masia-talentet, Ansu Fatis strålende introduktion hos Barcelona har fået mange til at drage paralleller til La Masias største succes, Lionel Messi. Messi selv efterspørger dog, at Barcelona håndterer Fati ligesom de håndterede ham, da han var ved at bryde igennem til førsteholdet.

- Jeg kan virkelig godt lide [Fati], og jeg prøver at hjælpe og støtte ham. Han er en fantastisk fodboldspiller, og har, hvad der skal til for at lykkedes. Men hvis jeg ser på det fra mit perspektiv, vil jeg gerne have, at Barcelona introducerer ham gradvist, ligesom de gjorde med mig, da jeg startede. Skabe en atmosfære uden pres, hvor han kan forbedre sig lidt efter lidt.

Vi må ikke glemme, at han kun er 16. Det er vigtigt, at han fortsætter med at nyde fodbold, og vi må sørge for, at alt det påstyr der er omkring ham ikke har en negativ indvirkning på ham, fordi han har kvaliteten til at blive en af de bedste, sagde Messi under FIFAs ”The Best” ceremoni, ifølge Marca.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik