Fodbold nyheder

Fischer: En lettelse

Af Saad Ahmed

FCK’s nummer 7 var en lettet herre, eftersom han kom på tavlen i torsdagens opgør mod Riga.

Viktor Fischer sendte Sektion 12 og resten af Telia Parken i ekstase, da han bragte F.C. København i front i torsdagens Europa League-kvalifikationskamp mod Riga FC fra Letland. Fischer, der spillede mere end en godkendt kamp, kom for første gang på måltavlen i denne sæson.

- Det er en lettelse, fordi det hører til mit spil, at jeg skal lave mål en gang imellem. Det var rigtig dejligt, siger Viktor Fischer til Indkast.dk og tilføjer smilende:

- Jeg havde også en god følelse, at jeg skulle lave den i dag. Det havde jeg så også i sidste uge. Og i sidste uge igen.

Viktor Fischer og resten af FCK-mandskabet rejser torsdag den 29/8 til Letland med en 3-1-sejr i bagagen. Riga FC står klar til at byde københavnerne velkomne på Skonto Stadium, hvor den samlede vinder kan spille sig til videre til Europa League-gruppespillet.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik