Torsten Brix

De næste Galacticos

Real Madrid gør klar til en ny stil og generationsskifte – Indkast.dk har kigget nærmere på ”Konge-klubben”…
Om lidt mere end et par uger – den 8. juli – indkalder Zinedine Zidane det nye Real Madrid-hold til første træning på træningsanlægget i Valdebebas. Men hvem har egentligt kontrakt med ”Konge-klubben” på det tidspunkt? Indkast.dk har kigget nærmere på hvilke spillere, der kan være i klubben ved træningsstart…


Målmænd
Nuværende i truppen: Courtois, Luca og Lunin
Til salg: Keylor

Højre back
Nuværende i truppen: Carvajal og Odriozola

Central forsvar - højre
Nuværende i truppen: Ramos og Militao
Til salg: Vallejo

Central forsvar – venstre
Nuværende i truppen: Varane og Nacho

Venstre back
Nuværende i truppen: Marcelo og Mendy
Til salg: Reguilon og Theo

Central midtbane - højre
Nuværende i truppen: Modric
Mulig tilgang: Christian Eriksen

Defensiv midtbane
Nuværende i truppen: Casemiro og Valverde
Til salg: Marcos Llorente og Kovacic

Central midtbane – venstre
Nuværende i truppen: Kroos og Isco
Mulig tilgang: Paul Pogba
Til salg: Ceballos

Højre kant
Nuværende i truppen: Brahim, Lucas Vazquez og Rodrygo
Til salg: Ødegaard og James

Central angriber
Nuværende i truppen: Benzema og Jovic
Til salg: Mariano, De Tomas og Mayoral

Venstre kant
Nuværende i truppen: Hazard, Vinicius og Asensio
Til salg: Gareth Bale.


Skulle Real Madrid lykkedes med at få Pogba og Eriksen til Real Madrid vil det koste omkring to milliarder kroner, hvoraf Pogbas købspris er omkring 1,3 milliard kroner. Franskmanden har udtalt, at han gerne vil væk fra Manchester United, mens Eriksens snarlig kontraktudløb gør ham lidt ”billigere”.

Fem spillere er allerede kommet til Real Madrid, hvilket har kostet et godt stykke over to milliarder kroner. Den første har længe været kendt, for Real Madrid betalte 335 millioner kroner for det brasilianske talent Rodrygo. Derudover har Real Madrid brugt 375 millioner kroner på Eder Militao, 450 millioner kroner for Luka Jovic og foreløbigt 750 millioner kroner for Eden Hazard, inden den spanske hovedstadsklub betalte 360 millioner kroner for Ferland Mendy.

Dermed har ”Los Blancos” nu brugt flere penge end i 2009, hvor den spanske hovedstadsklub slog den hidtidige transferrekord på blandt andre Cristiano Ronaldo, Kaka og Karim Benzema, men det er langtfra sikkert, at det slutter her.

For Real Madrid skal også have solgt ud og dermed skaffer de helt sikkert nogle penge til nye spillere på den centrale midtbane. Til de to kanter råder Zidane over ni spillere; Bale, James, Brahim, Lucas Vázquez, Rodrygo, Hazard, Asensio, Vinicius og Ødegaard. Mon ikke to eller tre af disse skal væk?

- Ødegaard kunne blive solgt til en hollandsk klub
- Bale kunne ende i Premier League
- Brahim og Lucas Vazques er sat i forbindelse med franske klubber.
- Kunne James ende i Napoli?

Derudover ligner Keylor en færdig mand i Real Madrid-målet og Kovacic ligner en Chelsea-mand i den kommende sæson. Ligesom enten Vallejo eller Nacho sikkert skal forlade Santiago Bernabeu, da de begge er efter nyankommet Militao samt Varane og Ramos i det centrale forsvar. Så masser af indtægtsmuligheder, som kan være med til at betale for Eriksen eller Pogba eller begge. Spændende bliver det i hvert fald at se henover sommeren og selvfølgelig også kampene i den nye sæson – for de næste Galacticos…

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER