Fodbold nyheder

Ajax - Danskernes klub: Jan Mølby

Af Torsten Brix

Indkast.dk bringer et kapitel fra den aktuelle bog - det handler om Jan Mølby...

Det var Willeke Alberti, der hurtigt opdagede forskellen mellem Jesper Olsen og Jan Mølby. I hvert fald som de to unge danskere fremtrådte som gæster hos hr. og fru Lerby i startfirsernes Amsterdam.

”Jesper Olsen var en glad dreng. Og god, som dagen er lang. Jan Mølby var der også en enkelt gang. Han faldt i søvn på sofaen. Det syntes jeg ikke om.”

Willeke Alberti fortæller anekdoten i bogmagasinet Hard Gras i 2008 – mange år efter sin tid som kone til Søren Lerby, som hun mødte i 1981 og blev skilt fra 10 år senere.

Hvis Jan Mølby var træt, havde det sikkert sine grunde. Hvis Ajax spillede lørdag, kunne han finde på straks at køre hjem til Kolding og møde kammeraterne på diskoteket lige over midnat, tilbringe søndagen med familien for så igen om natten at køre sydover for at nå mandagens formiddagstræning på Middenweg.

Mølby var med sin tobenede teknik, fysik, overblik og ro med bolden en spiller, der kunne gå direkte fra den danske 1. division til et tophold i Æresdivisionen. Det gjorde han så med den naturlige selvtillid, som han derudover besad. Men deri lå også en lethed og ubekymrethed, der mundede ud i, at han ikke satte sig mål, men bare drev med.

Mølby var just fyldt 19 år, da han skiftede fra Kolding IF til Ajax i sommeren 1982 for 800.000 kroner og dermed var den dyreste danske spiller hidtil. Han havde debuteret et år tidligere på landsholdet side om side med den et år yngre følgesvend Michael Laudrup mod Norge – og var et emne både som libero samt på den centrale midtbane. For Jan Mølby kom Ajax ikke til at handle så meget om udvikling, snarere om finpudsning af det store talent. Han spillede næsten alle ligakampe i de to sæsoner, han var hos Ajax, og når det ikke blev til mere, skyldtes det, at han alligevel var en skuffelse.

”Der er de ekstraordinære, og der er de mere almindelige spillere,” har Henk Spaan, redaktør for Hard Gras, udtalt i 2013 i forbindelse med en vurdering af to Ajax-emner. Spaan sætter Dennis Bergkamp over for Aron Winter og fortsætter de parvise sammenligninger: som Rijkaard over for Spelbos, som Zlatan Ibrahimović over for Ray Clar- ke, som Jesper Olsen over for Dirk Boerrigter, som Ronald de Boer over for Jan Mølby, som Edwin van der Sar over for Stanley Menzo.

Der fik Mølby den. Nok blev han en stor spiller i Liverpool, hvor han straks slog til. Inden de 23 år var rundet, havde han vundet the double med to store klubber. Mølby passede til engelsk fodbold og er sammen med Christian Eriksen ene om med succes at have taget springet fra Ajax til engelsk fodbold.

Når Mølby trods indimellem stærke momenter samlet set blev en skuffelse i Ajax, skyldes det de forventninger og det førstehåndsindtryk, der lagde op til, at han kunne det hele og kunne blive en absolut styrmand på fremtidens Ajax-hold. Med andre ord: en stor mand i Amsterdam. Men sådan gik det ikke.

Nu er det heller ingen skam at komme i samme kategori som Aron Winter eller målmand Stanley Menzo, der i mange sæsoner gjorde det godt i Ajax. Uden at nå topklassen som Bergkamp og Jesper Olsen. Men hvad manglede Mølby for at blive regnet for en af de helt store Ajax-spillere?

For det første er to år ingen tid, selv om Michael Laudrup for sit ene Ajax-år 1997-98 indimellem nævnes som en af de mindeværdige profiler. Sagen er nok den, at Mølby tidligt lignede en leder på dette hold, en af dem, man kunne bygge et nyt hold op omkring. Og at han så ikke indfriede forventningerne, men valgte at ”flygte” fra Amsterdam. Det er formentlig den skuffelse, der dominerer hos Henk Spaan og andre Ajax-kendere. Skuffelsen over, at Mølby ikke tog handsken op og side om side med de andre Ajax-talenter erobrede fremtiden.


Kampen mod mageligheden
Jan Mølby havde en afgørende svaghed: Han var doven og magelig. Tingene kom let til ham – men imod dette arbejdede hans karakter, hans levevis og hans store legeme. Vægten røg op og ned, så kom skaderne, og han fik trænet for lidt. Det kom især til udtryk i Leverpooltiden. Og i Amsterdam? Han kom faktisk aldrig for alvor til at kende byen.

Et holdfoto fra 1982 kan bruges som springbræt til at fortælle historien om, hvor Ajax og Mølby stod på det tidspunkt, og hvad der senere skete. De markante skikkelser på holdet er den 36-årige Johan Cruyff på højre flanke samt de mere centralt placerede Søren Lerby, Jesper Olsen, Gerald Vanenburg, Wim Kieft og Piet Schrijvers. På øverste række står Jan Mølby med et uimponeret ansigtsudtryk.
Koldingenseren er i gang med sin første sæson i Ajax. På billedet mangler imidlertid to af de andre unge. Marco van Basten var ikke til stede den dag, fotoet blev taget, og Mølby kan ikke huske hvorfor, men erindrer det senere:

”Marco er ikke med. Han var i skole den dag,” sagde Mølby til Tips- bladet i 1990. Og Marco er selvfølgelig Marco van Basten, angriberen, der sammen med blandt andet Frank Rijkaard fem år efter skulle vinde pokalvindernes Europa Cup med Johan Cruyff som træner. Men altså uden Mølby. Han var i Liverpool.

Altså var Cruyffs 1987-hold reelt i støbeskeen et halvt årti tidligere, da legenden endnu var spiller. Mølby beundrede Cruyff, men på afstand, turde næsten ikke sige noget til mesteren, som dog gladelig lærte de unge at spille hurtige førstegangsafleveringer. Måske havde han i virkeligheden mere magt end træner de Mos. I hvert fald fortæller Mølby i sin biografi, Mølby – en biografi, oversat fra Jan the Man (1999), at Cruyff havde det med at banke på hos de Mos og bede ham om at ændre forskellige ting. Ikke noget med at foreslå. Legenden vidste nok, hvordan tingene skulle køre, og han havde selvfølgelig et stort ord at skulle have sagt om taktikken.


Fra libero til Liverpool
Mølby erstatter i flere kampe som libero den dobbelt så gamle og langsomme Leo van Veen, som Cruyff har peget på som afløser for Wim Jansen. Med den jævnaldrende Frank Rijkaard er sammenspil og fælles forståelse helt i top. De har forskellige kvaliteter, men kan begge spille midterforsvar og midtbane. Mens Wim Kieft, Ronald Koeman og Gerald Vanenburg fortrak til PSV, fandt Mølby lykken i England.

”I forhold til Ajax var alting så afslappet herovre,” sagde Mølby til Jens Vilstrup fra Ud & Se i 2000. Her fortæller han også årsagen til bruddet med Ajax efter bare to år.

Træner Aad de Mos var egentlig tilhænger af Mølby, men han havde også en noget akavet måde at vise sin autoritet på. Ikke at der er noget i vejen med at træne hårdt efter et nederlag, men:

”Om aftenen var vi helt smadrede og satte os ned i badet. En af spillerne kastede trænerens håndklæde hen mod mig, men i stedet for at gribe det, lod jeg det falde i vandet. Da træneren kom ind, troede han, at det var mig, der havde gjort det, og i vrede tog han det våde håndklæde og vred det ud over mit civile tøj.”

Lidt senere gik Mølby ind i de Mos' omklædningsrum. Der stod to direktører derinde, men den 19-årige dansker vred alligevel et vådt håndklæde ud over træneren og hans jakkesæt. Mølby har altid været uimponeret og ikke den, der fandt sig i uretfærdigheder.

De Mos kom løbende efter Mølby, der gik ned ad gangen. ”Gør du mit tøj vådt, så gør jeg dit tøj vådt,” sagde Mølby, og det var tæt på et fysisk opgør mellem de to hærdebrede mænd. Frank Rijkaard stod i nærheden. Måske var det medvirkende til, at det hele sluttede der. Med store ord og truende fakter. Kort efter blev de to teenagere sat til salg, men de Mos bar ikke nag. Mange år senere fastslog de Mos, at Mølby havde et kæmpetalent, men manglede disciplin ...

At danskeren stadig havde en høj stjerne hos en større hollandsk træner end de Mos, kom der bevis på i 1990. Selv om Mølby på det tidspunkt kun lige var kommet over på den rigtige side af sin midtvejskrise (1987-90) i Liverpool, ønskede Johan Cruyff danskeren til FC Barcelona. Som midlertidig afløser for den akillesseneskadede libero Ronald Koeman. Den lå lige til Mølbys højreben, og alle aftaler var på plads undtagen den mellem de to klubber, som dengang ikke havde det alt for godt med hinanden. Her kunne Mølby have genstartet karrieren med nye impulser og være gået over i fodboldhistorien med et større navn end det, han har nu. Der var tale om en fordobling af lønnen i forhold til Ajax og en treårig aftale. Mølby skulle heller ikke bare være stand-in. Cruyff havde store planer med ham.

Aftalen gik i vasken i oktober 1990 – to dage før Danmarks berømt-berygtede afgørende EM-kvalkamp i Idrætsparken mod Jugoslavien. Danmark tabte, og Mølby samt brødrene Laudrup trak sig væk fra landsholdsscenen, og kun Brian Laudrup nåede tilbage i tide, inden udelukkelsen af Jugoslavien sikrede Danmark EM-deltagelsen i Sverige i 1992.

Resten er historie. Mølby opnåede kun 33 landskampe, han kom altid til at stå i skyggen af firserheltene Søren Lerby og Jens Jørn Bertelsen og greb ikke chancen for at træde ud af den, da halvfemserne begyndte.

Jan Mølby er i dag kendt som kommentator og for at være et pænt stort navn i engelsk fodbold. Det hollandske er trængt en del i baggrunden.


Bogen er skrevet af Niels Idskov og udgivet af forlaget Turbine.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik