Fodbold nyheder

Thomas Christiansen - dansk/spanier

Af Tim Larsen

Dagen før juleaften kigger Indkast tilbage på Thomas Christiansen, som i sin karriere nåede at repræsentere det spanske landshold.

Article image
Ritzau-Scanpix

Michael Laudrup, Allan Simonsen, Ronnie Ekelund og Thomas Christiansen – hvad har de tilfælles? Jo, de har alle sammen spillet i FC Barcelona – Laudrup og Simonsen med kæmpe succes, som nogle af de bedste spillere fra deres æra. To af Danmarks største fodboldspillere nogensinde er der blevet skrevet meget om, men hvad med de to andre? Den ene sætter vi fokus på i dag – nemlig Thomas Christiansen …


De unge år
Historien om Thomas Christiansen er ganske unik for en dansk fodboldspiller, da han tog en anderledes karrierevej. I ungdomsårene tørnede han blandt andet ud for Avedøre, Brøndby og B93, og her løb han rundt med en stor drøm – en dag ville han spille sammen med Michael Laudrup i FC Barcelona. Den drøm kom allerede tæt på i de unge år, for allerede som 18-årig blev han købt af den daværende træner Johan Cruyff, og skrev under på en fireårig kontrakt – det skete i 1991.

Thomas Christiansen var allerede dengang meget velkendt med den spanske kultur og fodbold. Hans mor var spansk og hans far dansk, og derfor havde han dobbelt statsborgerskab. Med skiftet til FC Barcelona fulgte et vigtigt valg – den 18-årige angriber skulle vælge at være enten dansk eller spansk. Der var strikse regler dengang, og klubberne måtte kun have tre udlændinge i deres trup. Barcelona krævede, at han skulle vælge at blive spanier, og han tævede ikke med beslutningen – drømmen om Barcelona stod klarere end noget andet, så dermed lukkede han ned for muligheden for at repræsentere Danmark. Det valg fortryder han dog ikke.

- Jeg følte mig helt klart mest som dansker dengang, men det gjaldt jo min fremtid som fodboldspiller. Ved at skifte til Barcelona havde jeg pludselig store muligheder for at komme til at spille international fodbold sammen med de bedste spillere. Hvad angår det danske landshold gik jeg ikke glip af noget, tror jeg. De havde aldrig indkaldt mig til noget landshold på ungdomsplan, og jeg tror ikke, at de ville have gjort det senere, fortalte Thomas Christiansen sidste år i et interview med Tipsbladet.

Det danske ungdomssystem havde ikke vist interesse for ham, men det havde det spanske til gengæld. Efter skiftet til Barcelona fik han debut på det spanske U21-landshold, som han nåede at repræsentere elleve gange og score tre mål for. Han var blandt andet med til at føre dem frem til semifinalen i EM-slutrunden i 1994. I Barcelona spillede han kampe for B-holdet – blandt andet sammen med Ronnie Ekelund – men trænede ofte med de store stjerner.

Den overraskende udtagelse
Thomas Christiansen havde i sin tid i Barcelona i 91/92 primært imponeret for reserverne, og manglede stadig at vise sig frem på den store scene. Johan Cruyff, som havde hentet ham i B93, havde ikke haft følelsen af, at dansk-spanieren var dygtig nok til at tage skridtet op, men hvem kan bebrejde ham? Konkurrenterne i angrebet hed Hristo Stoichkov, Julio Salinas og Romario. Derfor var det en kæmpe overraskelse, da Spaniens daværende landstræner Javier Clemente, i januar 1993, valgte at udtage Christiansen til en venskabskamp mod Mexico.


Clemente var stor fortaler for at bruge Barcelona-spillere, som nød stor succes på klubplan – derimod var han ikke så meget for at blande spillere fra forskellige klubber, da han vidste, at der herskede en rivalisering, der kunne påvirke spillet på landsholdet. Det gik især ud over Real Madrid, og mange fra hovedstaden kiggede skævt, da Thomas Christiansens navn stod på listen.

Han fik debut i kampen, hvor Spanien stillede med mange reserver, og præstationen i den kamp førte til, at han også var med, da Spanien en måned senere skulle møde Litauen i en VM-kvalifikationskamp i Sevilla. Spanien vandt den kamp med 5-0, og 19-årige Christiansen scorede målet til 4-0. Med den officielle debut havde Spanien nu sikret hans fremtid, hvis han skulle slå igennem – hvilket man regnede med ville ske. Han var stadig ung, og havde masser af udviklingspotentiale. For ham selv var det en kæmpe oplevelse at repræsentere så historisk et landshold.

- At spille for det spanske landshold var noget fantastisk stort. Jeg havde spillet godt mod Mexico og var så med i truppen mod Litauen. Jeg husker udmærket, da publikum råbte ”torero” (tyrefægter, red.) ned mod mig. Det var en kæmpe oplevelse.

En karriere fuld af klubskifter
Thomas Christiansen var populær i sin klub, selvom det ikke blev til kampe for førsteholdet. Han var ung og talentfuld, og mange andre klubber – Atlético Madrid, Deportivo La Coruña, Sevilla og Valencia – var ude efter ham. De kunne sagtens gøre brug af ham, men Barcelona ville ikke sælge. Klubben havde store forventninger til ham, og han trivedes godt i det nordspanske. Derfor blev det i stedet til udlejninger.

Fra 1993-1996 blev det til tre af slagsen – i Sporting Gijón, Osasuna og Racing Santander – og det var med skiftende succes. Hos Gijón nød han godt af tilliden, og scorede seks mål og ti kampe. Han vendte tilbage selvtillidsfuld, men Cruyff kiggede stadig ikke hans vej. Derfor blev det til flere udlejninger i det nordspanske, men uden samme succes. Da han, nogle år senere, var tilbage i Barcelona, var billedet anderledes. Han havde ikke udviklet sig, som man havde håbet, og i vinteren 95/96 blev han solgt til Oviedo. Efterfølgende fulgte lidt af en ”nomade”-tilværelse, og da han kortvarigt i 2000 vendte tilbage til Herfølge, havde han repræsenteret syv spanske klubber, hvor han aldrig rigtig slog igennem i nogen af dem. Inden returbilletten til Danmark blev indløst, var han også kort forbi Panionios i Grækenland.

En sen bomber
Personligt fik jeg først øjnene op for Thomas Christiansen, da man lige pludselig hørte om ham i den tyske Bundesliga og Bochum. Hvem var denne dansk-spanier, og kunne han blive aktuel for Danmark?! Jeg husker tydeligt, hvordan snakken kørte, og det var tydeligt, at ikke alle havde et ordentligt kendskab til ham – men han blev beundret, for han kunne score mål i Tyskland.

Selvom han var dansk-spanier, og både følte sig dansk og spansk, fandt han formen i den germanske form for fodbold, og ikke den romanske, hvis man kan sige det på den måde. Målene faldt på stribe for Bochum, som han skiftede til, mens de lå i 2.Bundeliga. Med 17 mål var han en direkte årsag til, at holdet rykkede op i Bundesligaen, og da han et år senere stod øverst på Bundesligaens topscorerliste, sammen med Bayern München-legenden Giovani Elber, vidste alle herhjemme efterhånden, hvem Thomas Christiansen Tarín var.

Han fik den personlige succes, som han havde ledt efter hele karrieren, i Vfl Bochum – her viste han, at de glimt, han i perioder havde vist i Spanien, sagtens kunne lyse klarere, men når man kigger tilbage, kan man godt ærgre sig over, at han ikke fandt målformen tidligere i karrieren.

I dag har han job som træner i cypriotiske AEK Larnaca, og her viser han imponerende trænerkundskaber – efter 15 runder ligger klubben øverst i ligaen, og har tabt én kamp i sæsonen. De har ligaens bedste forsvar, så gad vide, om Thomas Christiansen havde klaret sig bedre som forsvarsspiller …

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik