LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Martin Fruensgaard

Wenger hylder bedre Szczesny

Arsenals polske målmand Wojciech Szczesny mistede tidligere på foråret pladsen som førstevalg, nu er han tilbage og det er manager Arsène Wenger glad for.
Wojciech Szczesny måtte affinde sig med bænken i fem kampe, efter Arsenal tabte det første opgør til Bayern München i Champions League. Wenger valgte i stedet at stille med Lukasz Fabianski, der var med til at hjælpe holdet til fem sejre ud af fem kampe. Men til Szczesnys held brækkede Fabianski for nylig et ribben hvilket betyder, at Szczesny igen er førstevalg. Noget tyder på, at pausen har været god for den unge målmand, der har holdt rent bur i tre kampe ud af fire. Ikke mindst i sidste kamp mod QPR viste Szczesny sit værd med en pragtredning på et Loic Remy-skud, der ellers var bundet til at gå ind i det lange hjørne. Fabianski er imidlertid ved at være sin skade kvit, og nu har Wenger et dilemma på hånden forud for næste kamp mod Wigan.

- Der er en beslutning jeg skal tage, endnu en, sagde Wenger ifølge metro.co.uk

- Wojciechs redning var glimrende, det viser målmandens vigtighed. Vi havde igen brug for ham mod QPR og han reddede. Remys skud var rigtig godt, og det krævede en speciel redning. Ærligt så troede jeg den var inde. Det ser ud som om Szczesny, har fået sin selvtillid tilbage.

Det er ikke første gang Wenger skifter målmand midt i sæsonen. Sidste gang var da han skiftede Jens Lehmann ud med Manuel Almunia, en beslutning der viste sig at have samme effekt som denne. Arsenal-manageren har før talt om mental træthed, og det var også det der lå bag beslutningen om at bænke Szczesny.

- Jeg bliver nødt til at give ham kredit, fordi han reagerede så godt. Da han kom tilbage på holdet, var han endnu skarpere, end da jeg tog ham ud. Jeg forventede den reaktion. Det er hvad, jeg har set med folk som Seaman og Lehmann, da jeg tog dem ud, de kom styrkede tilbage. Han har gjort det godt, han er på et godt sted lige nu.

Der var en del kontrovers omkring situationen, da Szczesny i første omgang ikke blev udtaget til holdet. Målmanden måtte undskylde for kommentarer hans far havde ytret. Kommentarerne gik på, at Wenger var skyld i sønnens dårlige form, da han havde valgt at spille ham, mens han var skadet.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder