Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Daniel Zass

Av nogle spillere: FCN'ere kan se frem til at spille på hold med stjerner

FCN's Jeppe Tverskov og Marcus Ingvartsen kan formentlig forvente at blive holdkammerater ikke kun med Hirving Lozano, men også landsholdskollegaen Guillermo Ochoa.

Meget tyder på, at amerikanske San Diego FC forsøger at hente Hirving “Chucky” Lozano. PSV-stjernen, der er en af de mest populære mexicanske sportsudøvere. 

En anden mexicaner kan være på vej til den californiske klub, der i 2025 bliver MLS-hold. 

Transferjournalisten Nicolò Schira skriver på X, at Mexicos landsholdskeeper Guillermo Ochoa er i gang med at forhandle med San Diego FC.

Ochoas kontrakt med Salernitana udløber til sommer, og mexicaneren skulle have modtaget et solidt kontraktudspil fra den vestamerikanske klub. 

Schira melder også, at Lozano rykker tættere og tættere på San Diego. 

Mexicaneren er blevet tilbudt en treårig kontrakt, der binder hurtigløberen til San Diego indtil december 2028. 

Lozano kan se frem til at modtage 45 millioner kroner i løn om året. 

The Athletic skrev mandag aften, at San Diego vil betale 84 millioner kroner for at hente PSV Eindhoven-profilen. 

San Diego har hentet tre spillere indtil nu - den 17-årige amerikanske keeper Duran Ferree samt de to danskere, som er de første udenlandske spillere nogensinde i San Diego FC's nyetablerede historie. 

San Diego og FC Nordsjælland har indgået et samarbejde og får ligesom FC Nordsjælland et Right To Dream-akademi og kommer til at samarbejde Right To Dream-akademierne i Ghana og Egypten.  

San Diego og FCN møder hinanden i en venskabskamp i januar 2025. 

Lozano og Ochoa har valgt det bedste sted at spille i MLS, hvis de mexicanske landsholdsspillere gerne vil være tæt på hjemlandet. 

Den mexicanske grænse ligger kun 20 minutters kørsel fra Snapdragon Stadium, som bliver San Diego FC's hjemmebane i næste sæson. 

Ochoa har spillet 150 landskampe for Mexico og vogtede buret for mexicanerne i marts i CONCACAF Nations League-slutspillet mod Panama og USA. 

Ochoa forventes at få en nøglerolle for Mexicos, når der spilles Copa America i USA i juni, hvor mexicanerne er havnet i pulje med Jamaica, Venezuela og Ecuador.🇲🇽

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER