EM 2024: SKOTLAND – Sensation eller samme som sidst?
Skotland har i løbet af de seneste år fundet fortidens styrke igen. Efter mange års fravær af både resultater og profiler, har skotterne fået etableret et landshold, som man ikke bare løber om hjørner med.
Efter ikke at have kvalificeret sig til en slutrunde siden 1998, kunne skotterne med EM-værtsskabet endelig se frem slutrundedeltagelse igen i 2020. Med en EM-deltagelse i bagagen har Skotland langsomt bygget videre på genoprejsningen, som indtil videre er kulmineret med en kvalifikation til EM i Tyskland.
Det er et skotsk landshold med interessante profiler, unge talenter og erfarne ledere, som drager til Tyskland. Skotterne er aldrig gået videre fra gruppespillet, men kan de levere en overraskelse i en tæt gruppe, eller bliver det til endnu et eventyr med stop i gruppespillet?
Profilerne:
Skotterne vælter sig ikke i superstjerner. Dog skal man ikke undervurdere de skotske spillere, da der er flere skotter at finde på de største adresser, især i Premier League. En af Steve Clarkes nøglespillere til dette års EM og Skotlands nok største profil Andy Robertson fra Liverpool.
Venstrebackens offensive, såvel som defensive kvaliteter er som skræddersyet til Steve Clarkes system, og kan blive den afgørende faktor for skotterne til det kommende EM. Han er også skotternes anfører, og en leder i omklædningsområdet.
Robertson bliver flankeret af John McGinn fra Aston Villa, som i Clarkes system kommer til at have et offensivt udgangspunkt. McGinn har igennem sin tid i Villa vist, hvor hårdtarbejdende han er, og har været en af nøglefigurerne i Villas rejse fra The Championship til Champions League-kvalifikationen i denne sæson.
Endnu en midtbanespiller, dog med et mere defensivt udgangspunkt, kommer til at spille en stor rolle for skotterne. Scott McTominay fra Manchester United viste under kvalifikationen, at han har kvaliteten til at lede skotterne til store resultater.
Største EM-resultater:
Skotterne har ikke de store EM-resultater. De var med til EM i 1992 og 1996, men kom ikke videre fra gruppespillet. I 1992 var skotterne i gruppe med Holland, Tyskland og det daværende Sovjetunionen, SNG. Her blev det til to nederlag mod hhv. Holland og Tyskland. Dog blev det til en 3-0 sejr mod Sovjetunionen.
I 1996 endte Skotland i gruppe med Holland, Schweiz og naboerne fra England. Her blev de til en uafgjort mod et stærkt hollandsk landshold. Det blev også til en sejr mod Schweiz, mens hjemmebanefavoritterne fra England tog en 2-0 sejr på Wembley. Skotterne endte med 4 point, ligesom Holland, men en dårligere målscore betød at skotterne måtte tage hjem efter gruppespillet.
Vejen til EM:
Skotland skulle i kvalifikationen møde Cypern, Georgien, Norge og Spanien. Her blev det til fem sejre, to uafgjorte og kun et nederlag mod Spanien. De to uafgjorte kom mod Norge og Georgien i de sidste to runder.
Skotterne kom godt fra land med en 3-0 sejr over Cypern. Allerede i anden runde af EM-kvalifikationen skulle skotterne op mod Spanien på hjemmebanen i Glasgow. Et tidligt mål fra Scott McTominay gav skotterne det tidlige overtag. Kort tid inde i anden halvleg kunne McTominay sende bolden forbi Kepa Arrizabalaga i det spanske mål. En sejr, som meget få havde set før kampen.
I de første fem kampe af kvalifikationen scorede skotterne 12 mål, og lukkede kun ét mal ind, scoret af Norges superangriber Erling Haaland. I de resterende tre kampe gik det dog lidt værre for skotterne. Spanierne tog en 2-0 sejr i returopgøret, en overtidsscoring af Lawrence Shankland sikrede en uafgjort mod Georgien og et sent mål til 3-3 af FCK-midtbanespilleren Mohamed Elyounoussi sikrede Norge en pointdeling på Hampden Park.
Træneren:
Steve Clarke overtog i 2019 trænerposten for det skotske landshold. Han har tidligere været assistenttræner i topklubber som Liverpool, Chelsea, Newcastle og Aston Villa. Efter flere assistentjobs har han haft cheftrænerjobs i West Bromwich, Reading og skotske Kilmarnock.
Den 60-årige skottes taktiske setup er ofte et tremandsforsvar med to offensive wingbacks ved siden af de tre midtstoppere. Oftest spiller han med to centrale midtbanespillere, som i kampe mod stærkere modstandere ofte har et meget defensivt udgangspunkt.
Offensivt spiller han ofte med en stærk spidsangriber, og to offensive midtbanespillere som også støttes af offensive wingbacks.
Sådan slutter Skotland:
Skotland har aldrig tidligere været i knockout-fasen af en EM-slutrunde. I 90’erne var skotterne med i både 1992 og 1996, men måtte vente til 2020 før næste deltagelse kunne sikres. Skotlands bedste resultat var i 1996, hvor man fik fire point i gruppespillet. Det var dog ikke nok til at gå videre fra gruppen.
Der er altså ikke en historik, der peger på at Skotland skulle nå langt under dette års slutrunde. Men det nuværende skotske landshold har flere stærke spilllere, som er i på toppen. Dertil kommer en håndfuld spændende stærke talenter, som kan sikre deres gennembrud ved den kommende slutrunde.
Skotland er endt i en spændende gruppe. Ungarn og Schweiz er hold som skotterne på dagen kan spille op med og endda slå. Tyskland på hjemmebane bliver nok en for stor mundfuld, men skotterne har tidligere gjort det onde ved Spanien i kvalifikationen. Det kan derfor ikke udelukkes, at Skotland kan gå videre fra gruppen, selvom det ser svært ud.
Skulle skotterne gå videre, så ville det med alt sandsynlighed være ottendedelsfinalen som bliver endestationen på skotternes EM. Her ville man med alt sandsynlighed løbe ind i Spanien, Kroatien, Italien, England, Portugal, Belgien eller Danmark.
Derfor må konklusionen være, at Skotland ender et sted mellem en tredjeplads i gruppen og en ottendedelsfinale. Dog skal skotterne ikke afskrives, da de har potentialet til at kunne overraske de store drenge i klassen.
Træneren:
Steve Clarke overtog i 2019 trænerposten for det skotske landshold. Han har tidligere været assistenttræner i topklubber som Liverpool, Chelsea, Newcastle og Aston Villa. Efter flere assistentjobs har han haft cheftrænerjobs i West Bromwich, Reading og skotske Kilmarnock.
Den 60-årige skottes taktiske setup er ofte et tremandsforsvar med to offensive wingbacks ved siden af de tre midtstoppere. Oftest spiller han med to centrale midtbanespillere, som i kampe mod stærkere modstandere ofte har et meget defensivt udgangspunkt.
Offensivt spiller han ofte med en stærk spidsangriber, og to offensive midtbanespillere som også støttes af offensive wingbacks. Steve Clarkes system lægger især vægt på fløjene, hvor wingbacks spiller en afgørende rolle i det offensive spil. Ofte ville han også benytte en luftstærk angriber, som wingbacks kan ramme med indlæg.
Hvem får gennembrud?
Skotlands taktiske setup giver muligheder for wingbacks at vise sig frem. Og her har skotterne flere spændende spillere, som kan få deres gennembrug til EM. På højresiden er Nathan Patterson fra Everton en af de spillere, som man skal holde øje med.
Den 22-årige højreback er dog tvivlsom op til slutrunden, da en skade har holdt ham ude siden april. Der er dog en lille chance for at han kan komme til at spille. Hans skade kan dog åbne vejen for andre spillere. Her kunne Liverpool-backen Calvin Ramsay være en spiller der kunne tage Nathan Pattersons plads, hvis han ikke skulle være klar.
Andy Robertson har døjet med skader i løbet af sæsonen. Skulle han skulle være tvivlsom eller ude af stand til at starte til EM, så er Sassuolos Josh Doig en god erstatning. Doig har været en af de bærende spillere for det skotske U21 landshold, hvor han også har været anfører.
Forventede startopstilling:
Formation: 5-4-1
Målmand: Angus Gunn (Norwich)
Centerforsvar: Kieran Tierney (Real Sociedad), Liam Cooper (Leeds), Jack Hednry (Al-Ettifaq)
Wingbacks: Andy Robertson (Liverpool), Aaron Hickey (Brentford)
Midtbane: Scott McTominay (Manchester United), Billy Gilmour (Brighthon)
Wingers: Ryan Christie (Bournemouth), John McGinn (Aston Villa)
Angriber: London Dykes (QPR)
Bænk:
Målmænd: Craig Gordon (Hearts), Liam Kelly (Motherwell)
Forsvarsspillere: Ryan Porteous (Watford), John Souttar (Rangers), Nathan Patterson (Everton), Josh Doig (Sassuolo), Anthony Ralston (Celtic)
Midtbannespillere: Lewis Ferguson (Bologna), Stuart Armstrong (Southampton), Kenny McLean (Norwich)
Angribere og wings: Che Adams (Southampton), Lawrence Shankland (Hearts)