Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Daniel Zass

Flere medier bekræfter: Real-helt tæt på forlængelse

Fabrizio Romano og El Chiringuito TV melder, at Joselu er tæt på at forlænge med Real Madrid.

Joselu blev onsdag aften helten for Real Madrid mod Bayern i CL-semifinalen. 

Fabrizio Romano og El Chiringuito TV mener begge at vide, at angriberen bliver i endnu et år i den spanske kongeklub. 

José Luis Sánchez fra El Chiringuito TV udtaler om Joselus situation i Real: 

- Det, jeg har fået at vide, er, at Joselu er tæt på at modtage en kontrakt, der binder ham til klubben i yderligere et år på lån. Han er meget populær i omklædningsrummet, trænerstaben og i klubben og den rolle, han har påtaget sig, kan de lide. Han får lov at fortsætte i et år. Han er meget tæt på at blive i Real.

Fabrizio Romano siger ligeledes, at Real-spillerne værdsætter Joselu, og at han ser ud til at blive i Real i yderligere en sæson. 

Joselu har lavet 5 mål i 10 CL-kampe i denne sæson. 

Angriberen står noteret for i alt 16 mål og 3 assists i år.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER