LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

VM Kvalifikation Europa
Letland
England
MAEF

Steven Gerrard tordner vildt: Egoistiske tabere

Steven Gerrard er bestemt ikke vild med at se tilbage på sin egen tid på landsholdet.

Steven Gerrard retter skarp kritik mod sin egen generation på det engelske landshold og kalder de daværende stjernespillere for ”egotistiske tabere”.

Den tidligere landsholdskaptajn, der spillede 114 landskampe for England, fortæller i podcasten Rio Ferdinand Presents, at manglende sammenhold og for meget klubrivalisering kostede landsholdet succes.

"Vi var alle egotistiske tabere. Jeg ser Jamie Carragher sidde ved siden af Paul Scholes, og de ligner bedste venner. Og Carragher med Gary Neville – det samme. Jeg er nok tættere på dig [Rio Ferdinand] nu, end jeg nogensinde var, da vi spillede sammen for England i 15 år,” sagde Gerrard.

"Så hvorfor var vi ikke forbundne dengang, da vi var 20, 21, 22, 23? Var det ego? Var det rivalisering? Det var kulturen i England. Vi var ikke venlige eller forbundne. Vi var ikke et hold. Vi blev aldrig et stærkt hold.”

Gerrard beskriver, hvordan han trods sin stolthed over at spille for England, ofte følte sig isoleret under landsholdssamlingerne.

Han fortæller, at han ”hadede” opholdene på landsholdshotellet, hvor han følte sig ensom og uden fællesskab, selvom han elskede kampene og træningen.

Gerrard fremhæver også Gareth Southgate for at have ændret kulturen på landsholdet og skabt et sammenhold, som manglede i hans egen tid.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder