LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Tyskland: Bundesligaen
FT
1 - 1
(1 - 1)
Dortmund
RB Leipzig
Y. Couto (23)
C. Baumgartner (7)
Patrick Andersen

Dansker kan få Bundesligaen til at eksplodere

Den danske angriber Conrad Harder kan blive et varmt navn i Bundesligaen, vurderer den portugisiske træner og Skandinavien-ekspert Bruno Romão i et interview med Flashscore.

RB Leipzig betalte ifølge mediet omkring 24 millioner euro til Sporting for Harder, der kun nåede tolv mål i 52 kampe i Portugal. Men Romão mener, at tyskerne har investeret i et enormt potentiale.

"Han har atletismen, farten og smidigheden – og så angriber han feltet med en naturlig timing både med og uden bolden," siger Romão og fremhæver især Harders målinstinkt: "Han vil altid afslutte angrebet. Han har en sult efter mål, som du ikke kan lære."

Selvom Harder stadig venter på sin første startplads i Leipzig, ser Romão Bundesligaen som det perfekte sted for den danske angriber at udvikle sig. "Tysk fodbold passer perfekt til hans stil. Det handler om fart, pres og at udnytte kaos i modstanderens forsvar – og Conrad har de ideelle kvaliteter til det," siger han.

Ifølge Romão handler det nu om tålmodighed og tilpasning til Ole Werners idéer: "Han er midt i sin udvikling. Hvis han holder fokus, kan han blive en profil i Bundesligaen."

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder