Premier League-klub med udstrakt hånd til Real Madrid-spiller
Sidste sommer hentede Real Madrid det unge brasilianske stortalent Endrick, og i sin første sæson fik han i alt spilletid i 37 kampe, hvor de fleste dog var korte indhop.
I denne sæson har Endrick endnu ikke spillet et eneste minut for Real Madrid, da han i de første kampe var ramt af en skade, og efterfølgende har han siddet hele kampe på bænken.
Allerede sidste sæson var der nogle rygter om, at Endrick kunne blive lejet ud, men det kom ikke til at ske. I fremtiden kan det dog give mening, hvis han ikke begynder at få noget mere spilletid.
Fichajes skriver, at West Ham er interesseret i at hente brasilianeren på en lejeaftale, så han kan få mere spilletid. Hvis en lejeaftale kan være en mulighed, så får de dog også konkurrence fra spanske klubber som Valencia og Real Sociedad.