Barca og Juventus vil hapse Man City-landsholdsspiller
Storklubberne, FC Barcelona og Juventus, lurer på den portugisiske offensiv-spiller, Bernardo Silva, fra Manchester City.
Den portugisiske midtbanespiller, Bernardo Silva, er gået ind i sit sidste år af sin kontrakt i Manchester City, idet kontrakten med Pep Guardiolas mandskab udløber til sommer. Som følge af, at den portugisiske landsholdsspiller kan skifte på en fri transfer, har flere storklubber slået øjnene op.
Heriblandt har FC Barcelona og Juventus stor interesse i at hente den 31-årige vævre tekniker. La Liga-klubben og Serie A-storholdet meldes dog i konkurrence med de saudiarabiske klubber Al-Ahli, Al-Qadsiah og Al-Nassr, som alle forbereder betydelige tilbud. Dét skriver mediet, CaughtOffside.
Bernardo Silva har hele 103 landskampe på CV'et for Portugal, mens det i Manchester City er blevet til imponerende 416 kampe.