LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Daniel Zass

Se Spurs' tre ønskehandler til sommer: Av for en transferliste

Tottenham Hotspur har tre spillere i kikkerten, der skal gøre klubben klar til at spille CL i næste sæson.

Tottenham har godt gang i sæsonen p.t., og meget tyder på, at Spurs kommer til at spille CL i næste sæson, da top fem i PL er lig med CL-bold i næste sæson. 

Forberedelserne til næste sæson er formentlig allerede i gang, og meget tyder på, at Spurs allerede har gjot sig mange overvejelser om, hvem der skal hentes. 

Fichajes skriver, at Tottenham har følgende tre spillere på transfer-radaren, som er de vigtigste spillere på Spurs' transferliste til sommer: Piero Hincapié, Nico Williams og Santiago Giménez. 

Leverkusens ecuadorianske forsvarsspiller Hincapié har tiltrukket en masse interesse fra europæiske topklubber, herunder blandt andet Liverpool. 

Der har tidligere været meldinger om, at den 22-årige forsvarsspiller koster 420 millioner kroner. 

Ecuadorianerens kontrakt med Bayer Leverkusen udløber i sommeren 2027. 

En anden spiller, Tottenham vil hente, er Athletic Bilbaos lynhurtige 21-årige kantspiller Nico Williams. 

Williams har et hurtigt antrit og har lavet 6 mål og 14 assists i 30 kampe i denne sæson for det baskiske storhold. 

Spanieren har en frikøbsklausul på 375 millioner kroner. 

Om tre år udløber Williams' kontrakt med Ahtletic.

Slutteligt vil Tottenham også have fingrene i Feyenoords mexicanske bomber Santiago Giménez, der koster i omegnen af 375 millioner kroner. 

Giménez har lavet 24 mål og 6 assists i 38 Feyenoord-kampe i denne sæson.

Den 22-årige mexicaner har tre år tilbage af sin Feyenoord-kontrakt. 

Den britiske sportspresse har i denne sæson skrevet spalte op og ned om, at Tottenham vil af med Pierre-Emile Højbjerg og Oliver Skipp, der gerne skulle kunne indbringe London-klubben omkring 250 millioner kroner til sommer. 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder