Live – Mest populære fodboldnyheder

Oliver Otte Okstrøm

Sætter Sverige på plads: Seks gange dansker-dong

Der blev banket danske kasser ind på den anden side af Øresund mandag aften.

Der var stor dansk dominans i mandagens kampe i den bedste svenske liga, hvor hele seks scoringer blev sat ind af danskere.

Spilleren med flest mål var Frederik Ihler, som tidligere har spillet for AGF. Han er nu i Elfsborg, hvor han i deres kamp mod Djurgården scorede tre kasser i en 4-0-sejr.

Det blev ikke til et hattrick for Sebastian Jørgensen i hans kamp for IFK Norrköping mod Sirius, men den forhenværende Silkeborg-profil stod bag de to mål, da hans hold vandt med 2-1.

Endvidere var Max Fenger på pletten for IFK Göteborg, da de vandt med 3-1 over Degerfors på udebane. Her stod den danske angriber bag målet til 2-0 i dét opgør.

Den svenske liga kører efter kalenderåret, så derfor er man kun 10 kampe henne i denne sæson. Indtil videre fører Mjällby ligaen med 23 point, hvor de har ét point ned til Ihlers Elfsborg.

Med de danske mål i denne runde er Max Fenger og Frederik Ihler på en delt førsteplads på topscorerlisten med seks mål hver. Den plads deler de med fire andre. 

Live – Mest læste håndboldnyheder

Mest læste ishockeynyheder

Kommer snart