LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Danmark: Superligaen
Brøndby Stadion
FT
1 - 2
(0 - 0)
Brøndby IF
FC Midtjylland
D. Wass (47), M. Kvistgaarden (63)
A. Buksa (70)
Mathias Sørensen

Trods tidligere succes: Thomasberg ser ingen fordel

FC Midtjylland står i samme situation som i sidste sæson inden sidste spillerunde. Her var det også dem, der skulle ud at jagte.

Indkast i Brøndby

Med 1-2-sejren over Brøndby er der nu ét point mellem førerholdet FC København og FC Midtjylland på andenpladsen.

I sidste sæson stod de i en tilsvarende position, hvor de - som bekendt - endte med at vinde trofæet på sidste spilledag, efter Brøndby snublede mod AGF.

Men selvom det tidligere lykkedes for dem, at være i den jagtende positoin ser FC Midtjyllands cheftræner anderledes på det.

Ser du det som en fordel, at det er jeg, der har alt at vinde?

- Nej. Jeg vil langt hellere være i FCK´s situation. Jeg vil helst ligge nummer ét, fordi så har vi bedst mulige kort for at vinde, siger Thomas Thomasberg efter kampen til Indkast og den fremmødte presse og tilføjer:

- Men jeg kan godt se lidt en gang imellem, at en del har smidt deres førsteplads, når de har været deroppe. Så nej, jeg vil langt heller have haft det ene point mere, som FCK fører med, så synes jeg, vi havde stået med væsentligt bedre kort for at blive mestre.

Skal det lykkes for Thomasberg og co. at genvinde titlen som danske mestre, kræver det en sejr over Randers på hjemmebane. 

Det ser dog ikke ud til at blive en nem opgave, da Randers samtidig kæmper for en tredjeplads, som lige nu tilfalder Brøndby. Desuden kræver det, at FCK taber point til FC Nordsjælland.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder