LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Danmark: Superligaen
Right to Dream Park
FT
2 - 0
(1 - 0)
FC Nordsjælland
AGF
B. Nygren (45), S. Egeli (82)
Mathias Sørensen

Presset stiger på tysk træner

Med nederlaget til FC Nordsjælland fredag aften har AGF nu tabt deres seneste seks kampe. Dermed er presset begyndt at stige på cheftræner Uwe Rösler.

Indkast i Farum

Det så ellers lovende ud for AGF i begyndelsen af mesterskabsspillet, hvor de vandt deres første kamp på hjemmebane mod netop FC Nordsjælland.

Men med kun ét point i de seneste syv kampe er AGF gået fra at være med i kampen om medaljer og Europa til at ende på en sjetteplads. 

Er det noget, der har påvirket stemningen i truppen?

- Overhovedet ikke. Det er os spillere, der leverer på banen, og det har indiskutabelt ikke været godt nok, siger Frederik Tingager til Indkast efter kampen og slår samtidig fast, at de stadig støtter deres træner:

- Om der står en Uwe Rösler eller en praktikant ude på sidelinjen, det er jo ikke dem der skal spille. De forsøger et hundrede procent hver eneste dag, at lægge så mange timer og arbejde i at analysere det, vi kan gøre bedre, og så er det os, der skal udføre arbejdet - og der er vi bare ikke dygtige nok.

Uwe Rösler selv var ikke meget for at sætte ord på situationen og kom med et ret kort svar til spørgsmålet, om han er begyndt at mærke presset.

- Ser det ud, som om jeg er presset? lød det afslutningsvis fra AGF-bossen.

Uwe Rösler forlængede sidste forår sin kontrakt med AGF, så den løber frem til 2028.

I næste runde tager AGF i mod Brøndby på hjemmebane - en kamp, hvor de skal forsøge at slutte sæsonen af på en god måde.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder