LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Europa: Europa League
San Mamés Barria
Tottenham
Manchester U
Oliver Otte Okstrøm

Højlund understreger: Vil skrives ind i Uniteds historie

Europa League-finalen er lige på trapperne for den danske landsholdsspiller.

Onsdag kan en stor del af sæsonen blive reddet for enten Manchester United eller Tottenham, når de mødes i Europa League-finalen.

I Premier League har det kørt forfærdeligt for begge hold, som er endt lige over nedrykningsstregen i denne sæson. Men med en sejr vil der både blive tilføjet et trofæ og en Champions League-billet til vinderne.

Forud for kampen har den danske United-angriber Rasmus Højlund udtalt sig til TNT Sports.

- Der er mange meninger og et stort pres i den her klub, men hvis du vinder, bliver du skrevet ind i historien, siger han og fortsætter:

- Det er derfor, jeg er her – jeg vil være en del af den her store klubs historie og vil gerne huskes, lyder det fra Højlund.

Han anerkender desuden, at det har været svært for dem i den hjemlige liga i denne sæson.

- Nationalt har det ikke været godt, men vi er her for at vinde trofæer, og hvis vi kan klare det på onsdag, ville det være helt fantastisk, siger danskeren.

Han har desuden et klart billede af, hvordan Europa League-finalen kommer til at være.

- Det bliver en stor kamp. To klubber, der begge har kæmpet i ligaen, men nu står i en europæisk finale – det er utroligt. Det bliver en vigtig kamp for begge hold. Vi møder et godt hold, og vi glæder os til muligheden, fortæller Rasmus Højlund, som har scoret seks mål i turneringen i denne sæson.

 Kampen spilles onsdag aften klokken 21 i Bilbao.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder