LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Danmark: Superligaen
Brøndby Stadion
FT
1 - 2
(0 - 0)
Brøndby IF
FC Midtjylland
D. Wass (47), M. Kvistgaarden (63)
A. Buksa (70)
Mathias Sørensen

Brøndby-topscorer på vej væk? Kvistgaarden ikke i tvivl

Mathias Kvistgaarden er klar til at prøve nye udfordringer. Det siger han i et interview efter 1-2-nederlaget til FC Midtjylland.

Indkast i Brøndby

Den 23-årige Brøndby-bomber har i den grad haft en god sæson, hvor han med sin scoring i aftenens kamp nu er oppe på 17 fuldtræffere i Superligaen. 

Desuden fik Mathias Kvistgaarden inden kampstart overrakt prisen som årets profil i Superligaen - noget, han selvfølgelig er stolt over.

- Det er kæmpe stort, og jeg er sindssyg stolt. Det er en pris, hvor kollegaerne rundt i resten af ligaen stemmer, så det betyder endnu mere, når det er dem, man spiller mod, som har vurderet, at jeg har været en god fodboldspiller i år.  

De gode præstationer har da også vakt interesse hos en række europæiske storklubber, herunder Eintracth Frankfurt og Celtic. 

Er du klar til at tage videre?

- Ja, det synes jeg. Det synes jeg også, at jeg har sagt i mange interviews. Jeg er klar, men nu må vi se, hvad der sker, siger Kvistgaarden efter kampen. 

Et muligt farvel til Kvistgaarden var også noget, Frederik Birk (Brøndbys cheftræner, red.) skulle forholde sig til.

Har Kvistgaarden fortjent chancen for at prøve nye udfordringer?

- Kvistgaarden bliver sur på mig, hvis jeg ikke siger, at han har fortjent det, siger Birk med et glimt i øjet og fortsætter:

- Jeg synes Kvistgaarden har taget nogle utrolige flotte spring i Brøndby. Så jeg synes, det er fortjent, at Kvistgaarden er der, hvor han selv mener, at han er ved at være klar.

Om dagens kamp var den sidste hjemmekamp for Kvistgaarden, må tiden vise. Der er nemlig en mulig playoffkamp om Europa i vente for Brøndby.

Aftenens nederlag, betyder, at Brøndby akkurat beholder tredjepladsen foran Randers, grundet en bedre målscore. 

Dermed kan næste rundes kamp mod AGF vise sig at blive en sand finale i kampen om tredjepladsen og Europa.  

 


 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder