Ronaldo kritiserer Ballon d'Or og FIFA's Best: Mister troværdighed
Ballon d’Or og FIFA’s Best er anerkendt som nogle af de mest prestigefyldte individuelle priser som en fodboldspiller kan modtage. Ballon d'Or-stemmer kommer fra 100 forskellige journalister fra verdens lande, mens FIFA’s Best-stemmer gives af journalister, fans, landsholdskaptajner og landsholdstrænere.
Cristiano Ronaldo er ganske bekendt med priserne, da portugiseren har vundet begge priser flere gange. Ronaldo har vundet den anerkendte Ballon d’Or-pris fem gange, kun overgået af Lionel Messi som sikrede prisen ottende gang ved seneste ceremoni. Argentineren formåede også snævert at udkonkurrere Erling Haaland og vandt FIFA’s Best.
Dette års prisuddelinger frustrerede Cristiano Ronaldo, som mener at priserne har mistet “troværdighed”.
Ballon d'Or og The Best er ved at miste troværdighed. Det betyder ikke, at Messi ikke fortjente det, eller Haaland eller endda Mbappé, men tallene er der, og tallene lyver ikke.
- Man er nødt til at se på hele sæsonen. Hvis man går tilbage og ser, hvad der skete i Manchester United og på landsholdet, betragtede folk mig faktisk, som om jeg var tabt.
- Men sandheden er, at jeg fokuserede og havde en fantastisk periode hos Al Nassr, og det var derfor, jeg scorede 54 mål, siger Cristiano Ronaldo i et interview med record via bold.
Cristiano Ronaldo får chancen for at møde sin gamle rival Lionel Messi d.1 februar, når Al-Nassr og Miami FC tørner sammen.