Nelsson rygtes til Serie A-danskerklub!
Den 26-årige danske forsvarsspiller Victor Nelsson har det seneste års tid slidt med at finde kontinuerligt med spilletid. Både i hans klub Galatasaray samt på det halvårlige lejeophold hos AS Roma.
Derfor giver det på mange måder også mening, at Victor Nelsson til sommer skal skifte til en helt tredje adresse for at få karrieren mere på skinner, og det er der netop rygter omkring nu.
For ifølge det italienske lokalmedie Calcio Hellas skulle Serie A-danskerklubben Hellas Verona overveje at gå efter den tidligere FC København-forsvarsspiller.
Mediet skriver, at Galatasaray skulle være villige til at sælge Nelsson for en mindre sum end den transferværdi han har på 52 millioner kroner, hvorfor Verona har muligheder for at lave en fornuftig handel.
Verona sluttede på en 14. plads i Serie A i sidste sæson, og skulle Nelsson ende her, vil han blive holdkammerat med Martin Frese og Tobias Slotsager, som har fortid i hhv. FCN og OB.