FCM-træner rykker til England: Her er hans nye klub
Det har i en periode været fremme, at FC Midtjyllands dødboldtræner Martin Mark er på vej væk fra klubben.
I den forbindelse har der været peget på, at det har drejet sig om en engelsk klub, og nu ser det ud til, at det er kommet frem, hvem det drejer sig om.
Det amerikanske medie NY Times beretter, at det drejer sig om Newcastle United. Det er den engelske journalist Gregg Evans, der står bag den nyhed.
Mark har siden sommeren 2017 har været ungdomstræner i FC Midtjylland - og i 2022 blev han sat i spidsen for dødboldene i klubben, som i den grad har det som en af deres kendetegn.
I Newcastle er der udsigt til, at han kommer til at arbejde tæt sammen med en gruppe af dødboldsspecialister.
Kieran Taylor er senioranalytiker for dødbolde, som forlyder at være højt respekteret. Derudover finder man Stephen Purches, som ligeledes er dybt involveret i dødboldssituationer sammen med assistenttræner Jason Tindall.
Skiftet er endnu ikke meldt officielt ud.