LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Marie Espersen

Optakt: Brøndby - Silkeborg

Når Silkeborg mandag gæster Brøndby-stadion, er det to hold, der er sultne efter point, som mødes. Begge hold har haft en skidt Superliga-start, og det skal revancheres.
Kommentar:
Per Bjerregaard tog i lørdags beslutningen om at træde af sin post som bestyrelsesformand i hjerteklubben Brøndby. Et farvel mange fans med blå-gult blod har råbt og skreget på de sidste mange år. Flere har sågar boykottet kampene og nægtet at komme, før Per Bjerregaard gik af. Men selvom ''Doktoren'' for første gang i godt 40 år ikke kommer til at sidde i spillerboksen som klubbens formand, når Brøndby tager imod Silkeborg mandag, sidder han stadig i amatørenes bestyrelse. Et signal, der gør, at mange fans stadig ikke regner med at rejse sig fra sofaen og tage på stadion.

Opbakning fra et fyldt stadion kunne Brøndby ellers godt have brug for i øjeblikket. Klubben er af flere eksperter spået som mulig nedrykker i denne sæson af Superligaen. Indtil videre har holdet fra Vestegnen da heller ikke formået at skrabe et eneste point sammen ud af seks mulige og ligger derfor sidst i tabellen . Senest gik det galt mod AaB på trods af en hurtig føring på 1-0 efter pausen af den unge indskifter Mathias Gehrt.
Det er aldrig sket før, at Brøndby starter ligaen op uden point efter to kampe. Og hvis ikke den negative rekord skal udbygges yderligere, skal der strammes op i alle kæder før mandagens kamp.

I Silkeborg har man trods 3 point i den første kamp mod Esbjerg heller ikke været helt tilfredse. 1. halvleg i weekendens kamp mod AC Horsens var nemlig katastrofal. I kampen blev der lavet alt for mange personlige fejl, og den statistik skal der rettes op på mod Brøndby.
Keld Bordinggaards drenge vil derfor være sultne efter revanche.

Karantæner og skader:
Rommedahl (er han klar nok til en plads på bænken?), Martin Bernburg, Mikkel Thygesen

Silkeborg: Christopher Poulsen og Martin Svensson

Forventede startopstillinger:
Brøndby (4-2-3-1): Tørnæs - Randrup, Goodson, Stenderup, Norouz, - Semou, Jensen - Stryger, Krohn-Dehli, Agger - Makienok.
Silkeborg (4-5-1): Heinze – Flinta, Rasmussen, Mikkelsen, Ritter – Rundsewe, Hansen, Bech, Risgård, Holset- Pourie

Bud på kampens profil:
Sidste gang Brøndby og Silkeborg tørnede ud mod hinanden blev det en målrig affære med et slutresultat på 3-2 til Brøndby. Her var den blonde Simon Makienok den helt store stjerne og scorede to af Brøndbys tre mål. Selvom målet i sidste uge blev sat ind af lille Mathias Gehrt, er det svært at se, hvem målene ellers skal komme fra, end fra den høje angriber. Simon Makienok kunne derfor være et godt bud på en blå-gul profil.

En profilkandidat hos Silkeborg kunne være Marvin Pourie. Tyskerens navn var tit at finde på klubbens måltavle sidste sæson og startede da også målfesten da Brøndby vandt den kaotiske kamp 3-2 i foråret. I sommeren transfervindue har Silkeborg dog hentet Adeola Runsewe i HB Køge. Nigerianeren har allerede været et hit og blev i sidste kamp kåret som man of the match blandt publikum på Mascot Park.

Bud på kampens resultat:
Brøndby har hårdt brug for point og må simpelthen ikke gå tomhændede hjem mod Silkeborg, da pogrammet umiddelbart lyder på sværere kampe de kommende weekender. De blå-gule vil derfor presse ekstra hårdt på for at få scoret. Brøndbys forsvar er dog stadig ikke særlig stabilt og laver mange store fejl, der tit har kostet klubben sejren. En stor svaghed Silkeborgs angribere garanteret vil forsøge at udnytte. Og det tror vi, at de får held med her på redaktionen på Indkast.dk, hvorfor vi tipper 1-1.

Formkurve:
Brøndby:V-V-V-T-T
Silkeborg:U-T-V-U-T
Seneste opgør:
03/05/2012: Brøndby – Silkeborg 3-2
23/10/2011: Silkeborg – Brøndby 2-1
23/07/2011: Silkeborg – Brøndby 0-1
03/04/2011: Brøndby – Silkeborg 2-2
05/12/2010: Silkeborg – Brøndby 2-2

Kampen spilles mandag d. 30/7 klokken 19.00 og kan følges på TV2 SPORT. Kampens dommer er Jakob Kehlet.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder