LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Europa Conference League
Gundadalur
HB
Brøndby IF
Daniel Hvalsø Carlsen

Brøndby-Birk: 'I skal passe på ham - han er introvert!'

Frederik Birk havde kun roser til overs for sin unge angriber, som endelig ser ud til 100% at få chancen.

Indkast på Brøndby Stadion

Frederik Birk havde smilet på efter 3-0 over Silkeborg i sæsonpremieren. 

Faktisk var Brøndby-træneren i så løssluppent et humør, at han havde overskud til at joke med pressen, da Filip Bundgaard svarede på spørgsmål om sin fremragende præstation:

 - I ved godt, I skal passe på ham (Filip Bundgaard). Han er introvert!

En af de fremmødte journalister i mixed zone anførte så, at den 20-årige angriber ikke virkede specielt introvert i sin jubel foran en stuvende fuld Sydsiden på Brøndby Stadion.

 - Nå ja, det kørte meget godt. Det var en fed energiudladning! 

Frederik Birk forklarede herefter videre, at det for Bundgaard handler om at arbejde hårdt og holde begge ben på jorden. 

Der var trods alt kun tale om én kamp ud af mange i sæson 25/26. 

Men hvis den tidligere Randers-spiller kan præstere videre i samme stil, er der nok ikke mange, som vil græde snot over tabet af Mathias Kvistgaarden til Norwich.

Sådan er fodboldens verden. Det er goddag og farvel. 

Brøndby IF er i dag - onsdag - fløjet nordvestpå til Færøerne, hvor HB Tórshavn lægger kunstgræs til første opgør i 2. kvalrunde til Conference League torsdag aften. 

Måske bomber Filip Bundgaard videre ved den lejlighed. 

En klinisk afslutning efter en lang sprint med bold:

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder