Reportage: That's the way, FC Midtjylland
Indkast.dk på MCH Arena
"That’s the way – aha aha – I like it – aha aha!"
Der er ikke noget at tage fejl af: Europæisk fodbold er tilbage i Herning. Første afsnit hedder Hibernian – et skotsk hold, som ved første øjekast ligner FCM’s ærkerivaler fra Viborg i deres grøn-hvide trøjer. Og de har en yndlingssang, som er lavet af KC and the Sunshine Band tilbage i 1975. Den går igen og igen.
Fra mit vante spot i Herning – det faste spisested, jeg altid ender, når der er europæiske kampe – kan man følge de medrejsende fans.. og spise en portion bolognese, mens man hører deres favorit-slagsange. Og hvis nogen forstår at bidrage med stemning og humør, så er det skotterne. De holder ikke igen, slet ikke med stemmebåndet. Det gælder både i midtbyen og på stadion, hvor vi nu bevæger os hen.
Når det er fem måneder siden, man sidst har spillet europæisk, er der lige nogle detaljer, der skal genlæres. UEFA’s folk vil fx have deres pladser markeret – som de eneste på hele stadion. Det var de ikke et pænt rum tid før kampen, og derfor må de kvikke midtjyder improvisere. En papirlap og en tusch senere er der styr på det. Den manøvre der nok næste gang.
De fine folk i jakkesæt finder i øvrigt uden problemer deres pladser inden kampstart. Way to dodge a bullet!
Det samme kunne man ikke sige om midtjydernes start på kampen. Tre personlige fejl i søndagens 3-3-kamp mod OB havde givet ridser i lakken – og fejlene fortsatte. Efter blot seks minutter får Hibernians Jamie McGrath sneget bolden over stregen, da FCM-keeper Jonas Lössl glipper et frispark helt ude fra siden. Bum. Skotterne foran.
Kampen sendes på Disney+, og man kan ikke lade være med at tænke, at det hele ser en smule tegneserieagtigt ud.
Skotterne jubler. Så meget, at de ikke opdager, at FCM sætter bolden hurtigt i gang igen – næsten som i håndbold. Aral Simsir er sendt alene mod mål, men dommeren fløjter og stopper forsøget. Et smart trick, der ikke fik lov at leve.
Et andet trick – hvis man kan kalde det det – handler om at trække tiden. Især i Europa. Hos Hibernian handler det mest om deres egne indkast. Når dommeren, som ofte i europæiske opgør, ikke håndhæver overtrædelserne, er kunststykket fuldendt. Dog får målmanden et gult kort efter 67 minutter for at flytte bolden ved et målspark. Fire minutters overtid lægges til.
Pausen byder på både pibekoncert og 90’er-klassikere som Gangsta’s Paradise.
På banen igen efter breaket forsøger FCM sig primært med indlæg – ikke just det skarpeste våben mod et skotsk hold, hvor spillerne lærte at heade, før de lærte at tale.
Men så kom dødbolden, der skulle til. Aral Simsir sender et frispark i mål efter 71 minutter – et spark, David Beckham ville være misundelig på. Det får endelig skotterne til at hvile stemmerne et øjeblik.
Mere bliver det ikke til. Og da kampen fløjtes af, kan Hibernian-fansene igen synge: “That’s the way – aha aha – I like it – aha aha” med deres spillere. De er ligeglade med FCM’s spilovertag på 74 procent og en xG på 1,51 mod deres egen på 0,48.