Arteta placerede Nørgaard på sekserpositionen, hvor han i perioder kom til at stå meget tæt på Oleksandr Zinchenko, der i velkendt stil søgte ind centralt fra sin venstre back. Netop det skabte flere sekvenser, hvor Nørgaard blev presset ud af sin naturlige rolle og tvunget til at agere som en mere fremskudt otter – en opgave, han endnu ikke virker helt komfortabel i.

"Der var ikke megen mening i, at Nørgaard skulle opholde sig i samme zone som Zinchenko, og derfor søgte han op i banen – noget, der ikke nødvendigvis spiller til hans styrker," lyder vurderingen fra engelsk presse.

Brentford spillede sjældent med indvendte backs under Thomas Frank, og sammenspillet med Zinchenko – eller en anden lignende backtype – er en taktisk tilvænning, som Nørgaard nu står over for.

Når Arsenal ikke havde bolden, faldt tingene dog langt bedre på plads. Her indtog Nørgaard sin foretrukne position som screening foran forsvaret, mens Zinchenko holdt sig bredere. I det opspilsmæssige var det derimod tydeligt, at strukturen omkring ham skal finjusteres.

Spørgsmålet er, om denne problematik blot er midlertidig. Zinchenko kan nemlig være på vej væk fra klubben, og Arsenal har i øvrigt andre venstrebacks, som også søger ind i banen – heriblandt Riccardo Calafiori og Myles Lewis-Skelly – dog med varierende intensitet.

Nørgaard blev hentet til Emirates som erstatning for den rutinerede Jorginho, og netop erfaringen fra flere Premier League-sæsoner med Brentford er en del af forklaringen på, hvorfor Arsenal satsede på den 31-årige dansker.

Selv om hans første kamp i Arsenal-trøjen viste begyndende gnister, viste den også, at det taktiske samspil omkring ham bliver afgørende, hvis Nørgaard for alvor skal lykkes i det nordlondonske.