Aral Simsir lavede superkasse: Det var dårligt dagen før
Aral Simsir blev redningsmand med et fremragende frispark efter 72 minutters spil, da FC Midtjylland hev 1-1 hjem mod Hibernian på hjemmebane.
Dermed fik de det absolutte minimum med fra opgøret inden returopgøret på udebane om en uge.
Overfor Indkast.dk fortæller han, at det faktisk ikke sad helt, som den skulle dagen før, når det kommer til frispark.
- Det første, jeg tænkte over, var hvor dårlige mine frispark var dagen før kampen faktisk, siger han med et stort smil og fortsætter:
- Det overrasker mig lidt. Jeg træner på dem så meget, som jeg overhovedet kan, men det var dejligt og score i dag og lave et lækkert frisparksmål, lyder det fra Simsir.
Dog slår han fast, at det hele så helt anderledes ud lige op til kampen.
- Under opvarmningen i dag, der var de mega gode. Da jeg rammer den, kan jeg mærke, at jeg rammer den godt. Ikke at jeg ved, at den ryger ind, men jeg kan mærke med det samme, da jeg rammer den, at jeg rammer den rigtig godt, fortæller Simsir.
Målet kan ses nedenfor.
Han bemærker endvidere, at det var et skud, hvor han godt vidste, at han ville kunne sætte den, som han ville.
- Den var måske lidt længere væk end, jeg havde regnet med, siger Aral Simsir, som understreger, at han bare er glad for, at han kunne hjælpe holdet i en svær kamp.
Han var da også svær at komme uden om i den hurtige analyse efter kampen. Læs mere om det her.