LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Bjørn Beiter

FIFPRO med harsk kritik mod Infantino: "Autokrat!"

Efter de mange, mange korruptionssager hos FIFA under Sepp Blatter, blev valget af Gianni Infantino som ny præsident i 2016 mødt med entusiasme. Men man kan ikke just sige, at Infantino-entusiasmen har holdt ved.

Klub-VM splittede fans. Nogle steder blev det modtaget med kyshånd og blev anset som en mulighed for ikke-europæiske klubber at bevise deres niveau. Andre steder er det blevet anklaget for at være en turnering der skal give penge i FIFA's pung på bekostning af spillernes ferier- og hviledage.

FIFPRO, som er den globale organisation der varetager sig af professionelle fodboldspilleres interesser, har særligt været ude med kritik af Klub-VM i forbindelse med dets position i fodboldkalenderen. De hævder, at plotte en turnering ind, hvor spillerne ellers ville hvile og holde ferie, øger risikoen for skader.

Formanden for FIFPRO, argentineren Sergio Marchi, har i et interview med The Athletic heller ikke lagt låg på hans holdning til Infantino og turneringen. Han siger således:

“[Han] lever i hans egen verden, disse storslåede spektakler er det eneste der rigtigt betyder noget for ham, han lytter ikke til spillerne [...] Men jeg kan ikke tie stille når folk lider. Mange har sagt jeg burde holde mund […].”

Dermed harsk kritik af FIFA-præsidenten. Marchi fortsætter endvidere og fortæller, at “den største forhindring for FIFpro er Gianni Infantinos autokratiske tilgang.”

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder