Afslører chauffør Grealishs næste klub?
Flere engelske klubber har været nævnt som mulige destinationer, men også Napoli har vist interesse. Og netop den italienske klub blev nævnt af en chauffør, der for nylig kørte Grealish i Italien.
Tidligere på ugen landede Jack Grealish i Italien, hvor chaufføren Salvatore kørte ham til Amalfikysten og siden delte oplysningerne med det italienske radioprogram Radio Goal. Det skriver Manchester Evening News.
“Grealish er stadig på Amalfikysten – jeg kørte ham dertil,” sagde Salvatore og fortsatte:
“Jeg kan ikke fortælle, hvor han træner, men ja, han er her. Jeg kørte ham dertil i morges. Han har været her i to eller tre dage. Måske har han kontakt med Napoli.”
Ender englænderen med et skifte til Napoli, vil han blive genforenet med Kevin De Bruyne, der for nylig er skiftet til de italienske mestre.
I sidste sæson spillede Jack Grealish 32 kampe for City med en gennemsnitlig spilletid på 48 minutter. Det blev til tre mål og fem assists.
Ifølge Transfermarkt er Grealishs markedsværdi faldet til omkring 28 millioner euro – markant lavere end de cirka 117,5 millioner euro, Manchester City betalte for ham i 2021.