Fodbold nyheder

Denis Law – skeløjet skotte

Af Torsten Brix

Glem alt om Carlos Tévez, Mario Balotelli, Roy Keane og Eric Cantona. Dette er ”Manchesters problembarn” og manden bag et utal af pudsigheder. Se bare her!

Article image
Ritzau-Scanpix

- Med en scoring med hælen sendte han Manchester United (klubben som han elskede) ud af den bedste engelske fodboldrække – iført en Manchester City-trøje. Efterfølgende stoppede han med at spille topfodbold og har aldrig talt om målet siden…

- Selvom han stoppede for 28 år siden, har han stadigvæk scoringsrekorden for en enkelt sæson i Manchester United.

- Fik først sit første par fodboldstøvler som 12-årig - af naboens knægt.

- Er opvokset tæt på Nordsøen i Aberdeen, men han aldrig prøvet at være i vandet – hans far var fisker.

- Inden han blev 15 år, havde han aldrig spillet en fodboldkamp med begge øjne åbnet. Han var i barndommen voldsomt skeløjet, indtil Huddersfield betalte angriberens øjenoperation. Herefter startede et nyt liv for Law, der ikke måtte spille fodbold med briller for sin mor!

- Blev hentet til Huddersfield af selveste Bill Shankly. Efterfølgende ville legenden gerne have Law med til Liverpool, men Huddersfields krav var for høje, og i stedet endte han i Manchester City.

- Scorede seks mål i FA cup-finalen mod Luton i 1961, men kampen blev afblæst pga. voldsomt regnvejr med tyve minutter igen. Omkampen tabte Manchester City med 1-3.

- Blev solgt som den dyreste engelske spiller til Italien. Tiden i Torino gik godt – uden for banen. Law elskede kvinderne og vinen, men hadede den defensive italienske indstilling til spillet.

- Kørte galt med holdkammeraten Joe Baker i 1962. Forklaring: Baker havde glemt, at de ikke kørte i England og kom til at køre den forkerte vej rundt i en rundkørsel. Baker blev voldsomt skadet i uheldet, men Law led ingen overlast, selv om der blev fundet et glasskår i hans hånd – to år senere!

- Efter en kamp for Manchester United i 1962 indgav manager Sir Matt Busby en klage over dommer Gilbert Pullin. Law hævdede, at dommeren havde provokeret ham ved gentagende gange at kalde Law for øgenavne og sige ting som: ”Du ser ikke så godt ud, som alle siger” eller ”Du er ikke pengene værd”. Efterfølgende fik Pullin en lang karantæne.

- I 1963 spillede Law på verdensholdet i offensiven sammen med Alfredo Di Stefano, Ferenc Puskas og Eusebio. Efter kampen sagde Law om sprogproblemerne: Vi blev jo ikke sat på banen for at snakke sammen!

- Da hele verden så England blive verdensmestre i 1966, var skotten Law – på golfbanen.

- 1968 vandt Manchester United den berømte Europa Cup-finale over Benfica. Law var ikke med. Han var på hospitalet og så ikke kampen, da der ikke var et TV på hans stue.

- Law spillede altid med korte ærmer. Årsagen ifølge ham selv: Det så tosset ud, hvis han tørrede sin næse i dem.

- Skiftede i 1973 fra Manchester United til City og lavede dermed en ”Tevez”.

- Scorede i sin karriere over 250 mål. Ifølge ham selv var ingen af disse udenfor målfeltet.

- Dennis Bergkamp er opkaldt efter den legendariske angriber.

- Forsøgte efter fodboldkarrierens afslutning at blive tapetsælger, men det gik slet ikke…

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik