Sagt om Michael Laudrup
B.T. har samlet indtryk om den danske træner - på ferieøen Mallorca. Laudrup har nemlig klaret sig langt over det forventede med Mallorca i deres pressede situation.
- Michael Laudrup er en af årsagerne til, at vi har valgt at blive Mallorcas hovedsponsor. (Klaus Gruber - Marketing Manager i Bet-At-Home)
- Han har haft en fantastisk start som træner for Mallorca.
(Lorenzo Serra Ferrer, vicepræsident og hovedaktionær i Mallorca)
- At have en stor træner og en tidligere storspiller som ham er vigtigt for os. Han udviser meget ydmyghed, og det er fantastisk for de unge spillere, som skal fortsætte med at lære. (Emilio Nsue, Mallorca-spiller)
- Mange af mine kvindelige kolleger elsker at interviewe ham. De synes vist, han er ret lækker. Efter hvad jeg har hørt, er Mallorcas kvindelige fans også ret vilde med ham
(Jaume Cifre, journalist fra radiostationen Ona Mallorca)
- Klubbens situation taget i betragtning er Mallorca i gang med en mere end godkendt sæson under Laudrup.
(Pep Guardiola, træner i Barcelona og tidligere holdkammerat med Michael Laudrup)
- Hvis vi kigger på, hvad holdet har opnået indtil videre i sæsonen, så er det langt mere, end man kunne forvente.
(Utz Claassen, investor i Mallorca)