Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Daniel Fisker

United-legende om Sancho: Hvis det fortsætter sådan her, så...

Dimitar Berbatov har nu givet sit besyv med om konflikten mellem Jadon Sancho og Erik ten Hag.
Det har længe været en offentlig hemmelighed, at Jadon Sancho er på kollisionskurs med ledelsen i Manchester United – og især med Erik ten Hag, som har påstået, at den 23-årige englænder er ude af truppen på grund af præstationerne på træningsbanen.

Sancho har herefter taget til genmæle på de sociale medier, hvor han har understreget, at man ikke bør tro på alt, hvad man læser, mens han også har sagt, at Ten Hags udlægning er totalt usand, og at han bliver brugt som syndebuk.

Konflikten, som tilsyneladende er eskaleret, har for længst fundet vej til nyhedsspalterne, og det irriterer Manchester United-legenden Dimitar Berbatov, som mener, at Sancho overspiller sin hånd i en konflikt, som aldrig burde have fundet vej til offentligheden.

- Hvis det fortsætter sådan her, så kommer Jadon Sancho ingen vegne i klubben, udtaler Dimitar Berbatov ifølge Daily Mail.

- Jeg er meget skuffet over, at en situation som denne er blevet offentlig, og at der er mange, som diskuterer det. Disse ting sker ofte, men det plejer ikke at nå til offentligheden.

- Spillere skændes med deres trænere, med de andre spillere, med personalet eller endda med dem selv, men det er ikke ofte, at det bliver offentligt. Når det kommer til så stor en klub som United, så snakker folk om det – og fortolker det – forskelligt.

- I dette tilfælde har Sancho været i klubben i mere end to år, og det fungerer stadigvæk ikke for ham. Det må Sancho vide, og det er måske der, at hans utilfredshed kommer fra. Når man ved, at man ikke leverer varen, så kan man blive vred på sig selv og sin træner, og det kan ende med en situation som denne.

Der har svirret rygter om, at Sancho ikke kommer tilbage i kridthuset hos Erik ten Hag, før han har sagt undskyld til hollænderen, og dette bakkes op af Berbatov, som ydermere mener, at Sancho skal forstå den fejl, han har begået.

- Når han har gjort det, så er han nødt til at gøre sig fortjent til sin plads på holdet. Det kan han kun gøre ved at træne endnu hårdere og spille godt, når chancen opstår.

Den bulgarske angrebslegende mindes desuden en lignende situation, da han selv spillede for ”The Red Devils”. Dengang var det Wayne Rooney, som havde en konflikt med klubbens træner, men situationen er en anden for Sancho.

- Nogle gange har en spiller – og jeg håber ikke, at det er tilfældet med Sancho – som tager så lang tid om at få løst en konflikt, overvurderet sin egen værdi i forhold til klubben. Når det er Cristiano Ronaldo, er det anderledes, fordi han har opnået alting.

- Jeg var i klubben, da Wayne Rooney havde en konflikt med træneren, og de fik løst situationen. Jeg tror, at Sancho overvurderer, hvor vigtig han er. Han har ikke vundet særlig mange trofæer med United. Det er en anden situation.

- United kan nemt tænkes at skaffe sig af med Sancho på grund af dette. Selvom han er så talentfuld, som han viste i Dortmund, så har han endnu ikke vist noget talent i United. Vi kan kun spekulere over, hvordan det kan være.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER