Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Rasmus Arvad Christensen

Onsdagens engelske rygter

Flere Premier League-klubber kæmper om Ollie Watkins, en Chelsea-forsvarsspiller vil gerne væk fra klubben, og Manchester United kan snart blive solgt. Herunder følger dagens engelske rygter.
Arsenals sportsdirektør, Edu, har holdt samtaler med agenten for Aston Villa-angriberen, Ollie Watkins, om et skifte til London-klubben. Chelsea skulle angiveligt også være interesseret i den 27-årige englænder. (Football Transfers)

Aston Villa er dog fortsat i forhandlinger med Watkins om en forlængelse af angriberens kontrakt, og klubben ønsker at have en ny aftale på plads til januar. (90min)

Newcastle United er interesserede i at åbne forhandlinger med den brasilianske midtbanespiller, Joelinton, samt den engelske midtbanespiller, Sean Longstaff, om at forlænge deres kontrakter med klubben. Spillernes nuværende kontrakter står begge til at udløbe i juni 2025. (Football Insider)

De engelske storklubber Arsenal og Chelsea er villige til at tilbyde spillere såvel som penge i forsøget på at skrive kontrakt med Brentfords engelske angriber, Ivan Toney. Danskerklubben vil angiveligt have omkring 650 millioner kroner for den 27-årige angriber. (90min)

Den britiske milliardær, Sir Jim Ratcliffe, er klar til at omstrukturere sit tilbud om at købe Manchester United, for at nå til enighed med klubbens nuværende ejere, som er Glazer-familien.

Den spanske forsvarsspiller, Marc Cucurella, har fortalt Chelsea, at han ønsker at forlade klubben til januar, efter at hans sommerskifte til Manchester United ikke blev til noget. (Mirror)

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER