Medie: Gigaklub kommer med kæmpe bud på Mbappé
Mbappé-sagaen er langt fra ovre endnu.
Der er skrevet og sagt meget omkring Kylian Mbappé denne sommer. Flere medier har meldt, at det bare er et spørgsmål om tid, før han er Real Madrid-spiller.
Det udsagn er der blevet sat spørgsmålstegn ved, da Mbappé igen har fået lov til at være en del af førsteholdstruppen. Den franske stjerne måtte ellers ikke deltage i holdtes træninger, d’s han ikke ville forlænge kontrakten.
Nu når man troede det hele var blevet godt igen mellem Mbappé og PSG, så har sagaen endnu engang taget en ny drejning. Det tyske medie Bild melder nemlig, at Real Madrid ikke kommer til at vente til næste sommer, før de forsøger at hente stjernen.
Bild skriver, at Real Madrid har planlagt at komme med et bud på 895 millioner kroner i slutningen af transfervinduet. Mediet skriver yderligere, at den spanske storklub har arbejdet ihærdigt på netop denne handel i flere uger.