Fredagens internationale rygter
AC Milan er klar til at støvsuge Premier League-rester op, og så er der nye bejlere til RB Leipzig-profilen Dominik Szoboszlai. Læs alle fredagens internationale rygter herunder.
Real Madrid skulle have fået tilbudt muligheden for at hente England-kaptajnen Harry Kane. (Cadena Ser)
AC Milans drømmetransfer til sommer er Chelseas 27-årige alsidige midtbanespiller Ruben Loftus-Cheek. (Fabrizio Romano)
Milaneserne er desuden også interesserede i 31-årige Robert Firmino. Den brasilianske angriber har netop takket af i Liverpool, og AC Milan har henvendt sig til repræsentanter for spilleren. (Calciomercato)
RB Leipzigs offensive midtbanekreatør Dominik Szoboszlai er fortsat en eftertragtet herre. Newcastle har for nyligt sendt repræsentanter til det tyske for at følge den 22-årige ungarer. (Sky Sports)
Paris Saint-Germain har afgivet et bud på den 22-årige Sporting Lissabon-midtbanespiller Manuel Ugarte. Chelsea har desuden også kig på den defensivt stærke uruguayaner. (Fabrizio Romano)
Den garvede argentinske offensivspiller Angel Di Maria er på vej væk fra Juventus. Den 35-årige sydamerikaner vil kunne handles gratis, og både amerikanske og saudiarabiske klubber lurer på chancen for at hente ham. (90min)
PSV Eindhoven ønsker ikke at tilknytte Everton-forsvarsspilleren Jarrad Branthwaite på en permanent aftale, selvom den 20-årige englænder har imponeret i sit lejeophold hos den hollandske storklub. (Football Insider)
Den spanske offensive back Ona Battle er blevet enig med FC Barcelona omkring et skifte, når hendes kontrakt hos Manchester United udløber denne sommer. (90min)
Den 31-årige brasilianske forsvarsspiller Rafaelle Souza forlader Arsenal til sommer, efter at hun har repræsenteret klubben i 18 måneder. (Athletic)