Fodbold nyheder

Medie:
Barcelona vil finansiere Messi-handel med salg af stjerne

Af Andreas Wohlers-Herbert

Rygterne om Lionel Messis tilbagevenden til FC Barcelona er tiltagende, men hvis klubben skal have råd til det, må de angiveligt ud at sælge en af holdets profiler.
Article image
Det kan gå hurtigt i fodbold, og det må siges at være tilfældet for brasilianske Raphinha, der kun et lille års tid efter sit skifte til Barcelona kan være på vej væk fra klubben igen. Han skulle nemlig være udset som spilleren, hvis salg skal finansiere Lionel Messis tilbagevenden.


Raphinha har ellers spillet en udmærket sæson, og den brasilianske kantspiller står noteret for ti mål og elleve assist i alle turneringer. Han har i øvrigt startet inde i 19 af de 30 La Liga kampe, som han har fået spilletid i.

Hvis Raphinha skal væk til sommer, skal han nok ikke lede længe efter en ny klub. Der er nemlig klar interesse fra flere topklubber, hvor det især skulle være de engelske klubber, der har øjnene på brasilianeren.

Da Raphinha sidste sommer skiftede Leeds ud med Barcelona, var både Arsenal og Chelsea dybt inde i forhandlingerne med den driblestærke kantspiller, der dog i sidste ende valgte et skifte til Spanien.

Relaterede artikler

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik