Vildt:
“Liverpool skal fratrækkes point”
Af Daniel Ehmsen

Ritzau-Scanpix |
Dommerorganisationen mener sågar, at det engelske fodboldforbund, FA, bør straffe Liverpool ved at fratrække dem point i Premier League-stillingen.
- Med mindre FA begynder at adressere denne opførsel med at fratrække point, så ændrer det sig aldrig.
- Vi mener, at en af de væsentligste løsninger lige nu er at adressere dette problem, lige fra græsrodsfodbolden til Premier League. Der har været karantæner i årevis, men det bliver ikke bedre, det bliver værre.
Sådan lød det fra formanden for dommerorganisationen Ref Support UK, som senere pointerede at Jürgen Klopp generelt har et adfærdsproblem på sidelinjen.
- Jeg ved ikke, hvordan han kan retfærdiggøre disse handlinger, som han har foretaget sig siden hans dage i Dortmund. Jeg kan ikke acceptere hans argument om, at det er lidenskab. Var Bob Paisley, Kenny Dalglish eller Bill Shankly ikke lige så lidenskabelige som Jürgen Klopp? Naturligvis var de det, men de udviste ikke samme opførsel som ham.