Anton Kirkegaard

Medie: Mané er klar til sensationel hjemkomst

Sadio Manés skifte til Bayern Munchen har ikke været det eventyr mange havde drømt om.
Efter seks ekstremt succesfulde år i Liverpool, hvor han vandt Premier League og Champions League, valgte Mané at skifte klub. Turen gik til Bayern Munchen, hvor han fik til opgave at erstatte målmaskinen Robert Lewandowski.

Det har vist sig at være en opgave, Mané ikke har kunne magte. Senegaleseren har haft problemer både på og uden for banen siden sit 240 millioner kroner-skifte.

Det er blevet til blot 11 mål i denne sæson for Sadio Mané, som er blevet degraderet til en rotationsspiller. Også uden for banen har der været udfordringer for den 31-årige kantspiller. Efter at have udvekslet ord med Leroy Sané, endte Mané med at slå sin holdkammerat i ansigtet. Det resulterede i, at Mané blev udelukket fra kamptruppen i klubbens næste kamp og modtog en bøde.

Disse udfordringer har sat rygterne i gang. Kunne Mané skifte ét år efter sin ankomst til Tyskland?

Ifølge Football Insider via FourFourTwo har Mané sagt til sine venner, at han “savner Liverpool” og “længes” efter for at vende tilbage til Premier League.

Hvis Mane skulle genforenes med Liverpool, ville konkurrencen være hård. Liverpool har allerede Darwin Nunez, Luis Diaz, Cody Gakpo og Diogo Jota som kan dække venstrekanten og den centrale angriber.

Kunne og burde Mané vende tilbage til Anfield?

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER